historieteori
Historieteori, (gr. historie + teori), se under historiefilosofi.
Historieteori, (gr. historie + teori), se under historiefilosofi.
historieteori vandt indpas. Efter Den Kinesiske Folkerepubliks oprettelse i 1949 blev den historiske materialisme knæsat som den eneste gyldige historieteori. I forbindelse med det kinesisk-sovjetiske brud omkring 1960 øgedes presset for at udvikle en selvstændig kinesisk position i marxistisk
historieteori, historiske materialisme (se: materialistisk historieopfattelse), herunder hans antagelser om forholdet mellem basis og overbygning og om, hvad der driver store samfundsforandringer frem, herunder ved revolutioner. Hvad lever stadig hos Marx? Andre dele af Marx’s teori fandt Elster til
til 1957 arbejdede han med udveksling som direktør for I.D.É. Derudover arbejdede han som internationalt orienteret biblioteksmand bl.a. med musikkatalogisering, og han engagerede sig i adskillige faglige spørgsmål, ofte med skarpt formuleret stillingtagen. Han udgav en række skrifter om historieteori.
på sine ubegrænsede muligheder. Idéhistorisk faldt hans tanker i tråd med den pessimistiske stemning umiddelbart efter 1. Verdenskrig, men de fleste historikere var afvisende over for den form for historieteori. Oswald Spengler har dog været inspirationskilde for fx Arnold Toynbee.
historisk metodelære, historieteori og historiografi præget efterkrigstidens nordiske historieforskning. Hans mest indflydelsesrige værk er Grunntrekk i historieforskningens metodelære (1967). Med inspiration fra især empiristisk og analytisk videnskabsteori har Dahl søgt at fremme den metodiske stringens og analytiske klarhed i historiefaget.
historieteori og Danmarks historie i 1800-t. I afhandlingerne Om Historieforskningens videnskabelige Karakter (1940) og Historien som Videnskab (1942) hævdede han modsat Kr. Erslev, at historieforskning ikke har nogen eksakt karakter, men dens resultater afhænger af historikerens evne til at
professor ved Uppsala universitet. Torstendahls forskningsfelter er historiografi og historieteori. Han har endvidere skrevet om statslige bureaukratiseringer og de tekniske fags professionalisering. Disputatsen Källkritik og vetenskapssyn i svensk historisk forskning 1820-1920 (1964) virkede igangsættende på historiografiske studier i Norden.
(Dansk Biografisk Leksikon)
historieteori som han regelmæssig afholdt. Han påtog sig her at rette den fejl ved danske historikeres formelle uddannelse som han i 1942 havde påpeget: at den ikke nåede ud over den historiske teknik. B. har været den vigtigste fødselshjælper for
(Symbolleksikon)
historieteorier, også i nutiden, har været rent spekulative, fx Oswald Spenglers Der Untergang des Abendlandes, 1918-22, der opstiller hele otte kulturers opgang og forfald. Gængs er den opfattelse, at storhed, fx i nutiden USAs, har sin tid og vil