historiograf
Historiograf, (af lat. historiographus, gr. historiografos, af historie + -graf), historieskriver, især embedsmand med det særlige hverv at skrive et lands nationale historie.
Historiograf, (af lat. historiographus, gr. historiografos, af historie + -graf), historieskriver, især embedsmand med det særlige hverv at skrive et lands nationale historie.
historiograf 1722-30. Flere af Hojers tidlige skrifter var kontroversielle; fx blev Kurtzgefaszte Dännemärckische Geschichte (1718), hvori bl.a. Holberg blev angrebet, for en tid beslaglagt; senere blev den dog universitetslærebog. Hans hovedværk, König Friederich des Vierten glorwürdigstes Leben, som formentlig
historiograf, og samme år påbegyndte han ved Berlins nye universitet en række forelæsninger over romersk historie. De to første bind af hans Römische Geschichte blev publiceret 1811-12; et tredje bind kom i 1832. Samtiden var mest optaget af Niebuhrs
historiograf i 1847 og bidrog under 1. Slesvigske Krig til at forklare det danske standpunkt for et internationalt publikum ud fra historiske og statsretlige undersøgelser. Efter krigen gik han, mod regeringens politik, ind for opretholdelse af Kongelovens arvefølge og blev
Grønlandsekspeditioner 1605-07 med et tillæg om indvielsen af kongens nye krigshavn. Det tilstræbt enkle sprog og knittelversene markerer både kulminationen og afslutningen af den senmiddelalderlige genre rimkrøniken. Som kongelig historiograf fra 1616 udgav Lyschander prosaværket De Danske Kongers Slectebog (1622).
krones tjeneste i Asien fra 1559; fra 1595 blev han arkivar i Goa og officiel historiograf for de portugisiske besiddelser i Asien. Hans hovedværk Décadas da Ásia, der fortsætter João de Barros' Décadas, dækker perioden fra ca. 1526-ca. 1600.
hans kritik af historiens sandhedsværdi i Du peu de certitude qu'il y a dans l'histoire (1668, Om den smule sikkerhed, der er i historien) klinger næsten moderne, ikke mindst fordi den er fremsat af selveste den kongelige historiograf.
Christian 3.s Historie (1737) samt i en række mindre afhandlinger. Hans Gram var professor i græsk ved Københavns Universitet fra 1714 og blev desuden i 1730 udnævnt til kongelig historiograf, leder af Det Kongelige Bibliotek samt sekretær i Gehejmearkivet.
historiograf for den preussiske stat. Treitschke mente, at forudsætningen for den personlige frihed lå i en stærk stat, han bekæmpede socialismen, tog del i den antisemitiske bevægelse og var fortaler for en ekspansiv udenrigspolitik. I det ufuldendte hovedværk Deutsche Geschichte
historiograf for Christian 4., over hans søn, Claus, og hustru Margrethe Skavbo, som begge døde i 1619. Mindesmærket har centralt en stor sandstensplade med indskrift, og herom slutter sig sandstensornamenter i sen renæssancestil. Epitafiet har hængestykke nederst, vinger på siderne