hjulkors
er et ligearmet kors indskrevet i en cirkel. Hjulkorset er et gammelt solsymbol og kendes fra bronzealderen; i middelalderen blev det anvendt som indvielseskors på kirkebygninger. Læs mere i Den Store Danske kors
er et ligearmet kors indskrevet i en cirkel. Hjulkorset er et gammelt solsymbol og kendes fra bronzealderen; i middelalderen blev det anvendt som indvielseskors på kirkebygninger. Læs mere i Den Store Danske kors
hjulkors. Disse hjulkors tolkes almindeligvis som en gengivelse af solen og kobles dermed sammen med den optagethed af solens gang hen over himlen, som kan iagttages i mange andre dele af bronzealderens billedmateriale. Den store mængde abstrakt kunst antyder måske
hjulkors. Et sakristi af bindingsværk blev opført ved korets nordside, formodentlig efter middelalderen, og det omtales i 1816 som nedbrudt. Tårnets oprindelige egetagværk er i vid udstrækning bevaret. Indvendigt bærer kirken præg af de murede, krydshvælvede lofter. De blev etableret
m, er der indhugget 13 skibe; på et af skibene står antagelig to personer. Desuden er der indhugget hjulkors, skåltegn og cirkler. På det andet felt, det såkaldte Brogårdsfelt, ses fem skibe, evt. seks, samt syv skålgruber. Se også helleristninger.
hjulkors. Rammen er skåret af Mille Madsen. Døbefonten Døbefonten af hvid kalksten er en fantasi over en romansk font af vestjysk type, nærmere bestemt fonten i Sahl på Mors. Prædikestolen Prædikestolen har fem fag smykket med trekløverbuer, og den er
hjulkors og livstræer. Den står på en firkantet fod fra 1898 med relieffer på to sider. Renæssancens inventar: Prædikestolen Prædikestolen fra 1581 er udført i renæssancen. Den har i fagene arkader med felter, der nu er blanke. Den var oprindeligt
for Allinge på Bornholm; det største samlede helleristningsområde på Bornholm. I området er der på over 65 klipper og sten registreret helleristninger: skåltegn, fodtegn, hjulkors, skibe og heste. På fem af felterne er der skibsbilleder; skibenes form er meget varieret.
i en cirkel (hjulkors), der i middelalderen blev malet på de steder i en kirke, hvor biskoppen ved bygningens indvielse har berørt væggen med hellig olie eller vievand; korsene kan også være hugget ind i kirkens mure udvendig. Se kors.
hjulkors på en processionsstav i relief. Korsstangen ender i to liljer med kræmmerhusformede stængler, som er udført mod fodenden. Ved korset spores enkelte fordybede bogstaver, som sikkert er resterne af en udslidt indskrift fra 1600-tallet. Læs mere i Den
hjulkors og hagekors. I kristen sammenhæng udgør det latinske kors, hvor den lodrette arm er længere end den vandrette, og det græske kors med lige lange arme to grundformer. Efter heraldikkens opståen i 1100-t. udvikledes adskillige korsformer. Nogle forbindes