homogent marked
homogent marked er en markedsstruktur med et stort antal små producenter eller forhandlere af en vare, som er af en sådan art, at køberne ikke lægger særlig vægt på, hvor varen indkøbes. I sin yderste konsekvens vil der på et
homogent marked er en markedsstruktur med et stort antal små producenter eller forhandlere af en vare, som er af en sådan art, at køberne ikke lægger særlig vægt på, hvor varen indkøbes. I sin yderste konsekvens vil der på et
marked kan enten være homogent eller heterogent. På et homogent marked omsættes varer, som køberne opfatter som identiske, uanset hvem der har produceret dem. På et heterogent marked har varerne forskellige synlige karakteristika, som betyder, at køberne kan adskille dem
homogent gode, hvilket kan skabe tynde markeder med få udlejere og potentielle lejere Der kan være markedsmagt (monopolmagt) som følge af få udlejere i nogle lokalområder Søge- og transaktionsomkostninger ved boligskift kan være betydelige Manglende forsikringsmuligheder, for eksempel mod pludselig
marked med to sælgere). Konkurrenceforhold Et af industriøkonomiens centrale emner er markedsformer, der ikke indebærer fuldkommen konkurrence. Fuldkommen konkurrence forudsætter mange sælgere og mange købere af et homogent produkt, samt at både sælgere og købere er fuldt informeret om produkt
Glas, en smelte, der er størknet uden at krystallisere. Her omtales kun glasser sammensat af uorganiske oxider; angående organiske glasser, se plast. Om andre glasser, se nedenfor under glastilstand. Der er mange anvendelser for glas: ruder, flasker, emballage og beholdere
er et ofte uhåndgribeligt begreb. I daglig tale tillægges det en lang række betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Det kan referere til et menneske af dannelse, et menneske, der har kultur, altså er kultiveret; men det kan også i
Romerrigets historie inddeles traditionelt i fire perioder: kongetid, republikansk tid, kejsertid og den senere kejsertid, først og fremmest ud fra forfatningsmæssige kriterier. Kongetiden strækker sig frem til 509 f.Kr., da den sidste etruskiske konge, Tarquinius Superbus, blev fordrevet, og den
Jorden er den tredjeinderste planet i Solsystemet, dannet samtidig med de øvrige planeter for ca. 4,6 milliarder år siden. I denne artikel beskrives Jorden hovedsageligt ud fra et astronomisk, geologisk og naturgeografisk synspunkt. Andre artikler, der handler om Jorden