horoskop
horoskop er et diagram over himlen på et givet tidspunkt med et givet punkt på Jorden som centrum. Inden for astrologien mener man, at et horoskop kan bruges som grundlag for at forudsige begivenheder eller egenskaber, ofte for et menneske
horoskop er et diagram over himlen på et givet tidspunkt med et givet punkt på Jorden som centrum. Inden for astrologien mener man, at et horoskop kan bruges som grundlag for at forudsige begivenheder eller egenskaber, ofte for et menneske
horoskop. Inden for astrologien mener man, at Universet udgør et hele, hvori de enkelte dele indvirker på hinanden, og at himmellegemerne påvirker livet på Jorden, i særdeleshed menneskets liv. Historie De tidligste sikre vidnesbyrd om astrologi findes i babyloniske kileskrifttekster
det punkt i Dyrekredsen, der står op over østhorisonten i fødselsøjeblikket. Ascendanten anvendes som udgangspunkt ved opstilling af horoskoper. Det tegn, ascendanten falder i, er væsentligt for tydningen af et horoskop. Læs mere i Den Store Danske astrologi stjernetegn horoskop
tidspunkt fra Jorden. De klassiske aspekter er opposition, konjunktion, trigon, kvadratur og sekstil, der betegner vinkelafstande på hhv. 180°, 0°, 120°, 90° og 60°. Beregningerne bruges til tolkning af planeternes indbyrdes indflydelse. Læs mere i Den Store Danske astrologi horoskop
horoskoper er derfor stadig bevaret på papyri og ostraka. Desværre er dette for videnskabshistorien vigtige materiale for størstedelens vedkommende endnu upubliceret. Medicin i oldtidens Egypten Egyptisk medicin nød stor anseelse i bl.a. oldtidens Grækenland, hvorfor man stadig kan finde spor
horoskop, levned og særlig filosofisk position. Dette "drama i mennesker" lod han træde ud i offentligheden, i dialog og polemik med hinanden og med sig selv. De vigtigste heteronymer var "mesteren" Alberto Caeiro, der kun anerkendte den umiddelbare virkelighed, og
Fødselshoroskop, diagram over himlen i fødselsøjeblikket med fødselsstedet på Jorden som centrum. Se horoskop.
horoskop; efter løsladelsen levede han af en pavelig pension i Rom. Han var berømt som læge og skrev mere end 200 bøger om alle mulige videnskabelige emner. Mest betydningsfuld er Ars magna (1545), hvori han publicerede Scipione del Ferros (1465-1526) og
horoskoper. I København var der en guardejn indtil 1904, herefter stemplede sølvsmedene selv genstandene med tal. I dag er det Ædelmetalkontrollen, der ved stikprøver undersøger indholdet af ædle metaller i sølv- og guldvarer. Mestermærke Mestermærket viser, hvem der har udført
Horoskopi, (af gr. hora tid + -skopi), kunsten at stille et horoskop.