hudafskrabning
Hudafskrabning, se sår.
Hudafskrabning, se sår.
hudafskrabning (excoriatio) og brandsår (ambustio). Til angivelsen af sårets type føjes som regel en oplysning om lokalisationen. Et ulcus benævnes efter lokalisation og årsag, fx bensår: ulcus cruris varicosum, når det skyldes åreknuder, men ulcus cruris arteriosum, når årsagen er
Asfalttatovering, gråblå misfarvning af huden. Det er en blivende følge efter utilstrækkeligt renset hudafskrabning, hvor små mørke fremmedlegemer, fx asfaltkorn, er indlejret i huden.
hudafskrabninger som en behandling mod brok. Frøolien bruges som abortfremkaldende middel. Adskillige diterpenoider og triterpenoider er blevet isoleret fra barken og frøene. Stængelbarkekstrakter og nogle af de isolerede diterpenoider udviste betydelige antimikrobielle aktiviteter mod den patogene svamp Cryptococcus neoformans og
Ekskoriation, (af lat. excoriatio, af lat. excoriare tage huden af, af corium skind, hud), hudafskrabning.
hudafskrabninger pga. skibsskrogets ruhed og begroning af skarpe skaller. Kølhaling blev ofte kombineret med straffen "at springe fra råen"; her blev synderen hejst op under storråens nok, hvorfra man lod ham falde de ca. 20 m ned til vandet for
hudafskrabning. Teknik og risiko Nutidens professionelle tatovører foretager opstregning af motivet, hvorefter farven prikkes ind igennem overhuden vha. nåle i en eldreven, håndført maskine, der overfører farven med hvert prik. De mest anvendte farvestoffer har været tusch og metalsalte af
hudafskrabninger, blødninger, kvæstningssår, kvæstelser, sønderrivninger, ledskred, knoglebrud og organbristninger. En særlig form for stump vold er vold mod halsen i form af sammentrykning med hænderne (kværkning, se kvælning) eller sammentrykning ved omsnøring (strangulation). Skarp vold forekommer som stiksår, snitsår og
(lex.dk)
hudafskrabninger. Afværgelæsioner ved angreb med kniv Hvis offeret er blevet angrebet med en kniv og har grebet om knivsbladet eller værget for sig med armene, kan der være snit i håndfladen og på indersiden af fingrene (såkaldte aktive afværgelæsioner) eller
(lex.dk)
hudafskrabninger af sårranden. Nede i såret ses bindevævsstrenge, såkaldte vævsbroer, som har modstået voldspåvirkningen. Indre organer kan også blive kvæstet, fx hjernekvæstelse ved stump vold mod hovedet. Der skelnes mellem stump og skarp vold, hvor sidstnævnte frembringes af skarpe instrumenter