hududslæt
Hududslæt, uspecifik betegnelse for forandringer ved sygdomme i huden, oftest de mere forbigående, se eksantem og erytem.
Hududslæt, uspecifik betegnelse for forandringer ved sygdomme i huden, oftest de mere forbigående, se eksantem og erytem.
Herpetologisk hududslæt, se hududslæt.
En herpetolog er en specialist i hududslæt.
hududslæt. Disse symptomer svinder af sig selv efter et par uger. Patienten er herefter oftest rask, bortset fra varierende grad af hævede lymfekirtler i en længere årrække, gennemsnitlig otte til ti år. I denne periode indtræder den gradvise immunsvækkelse, hvorfor
hududslæt og høfeberlignende reaktioner. Levertoksinerne kan efter langvarig påvirkning fremkalde leverkræft, hvilket kan frygtes at få konsekvenser i områder, hvor drikkevand udvindes fra søer med cyanobakterier-vandblomst; toksinerne fjernes ikke ved de sædvanlige rensningsmetoder. Cyanobakterier er dog ikke altid af
hududslæt. Hudorganets umiddelbare tilgængelighed for undersøgelse gør, at dermatologien er central i udforskningen af immunologiske og inflammatoriske reaktioner, fx allergi, og af de komplicerede processer, der styrer den stadige cellenydannelse i huden, som undertiden fører til udvikling af kræft. Behandlingen
Efflorescens, (lat., egl. blomstring), inden for medicin pludseligt udbrud af hududslæt.
hududslæt, der oftest udvikles hurtigt og omfatter store områder. Forandringerne er hyppigst plettede, i forskellige røde nuancer og sammenflydende til større plamager. Årsagen kan være fx virusinfektion eller medicinoverfølsomhed, hvilket som regel kan afklares ud fra udseendet og udviklingsmåden. Udslættet
hududslæt, der viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer (vesikler). Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse. Akut eksem er ofte stærkt kløende og væskende, mens kronisk eksem er mere tørt og skællende
hududslæt', af ex- og afledn. af thyein 'brænde'), afgrænset bakteriel infektion i huden, fremkaldt af streptokokker, stafylokokker eller begge. En tyk, gulbrun skorpe dækker over et ømt, rundt sår med gult sekret og omgivende rødme. Infektionen udvikles især i varme