huesnegle
Huesnegle, nogle ferskvandslungesnegle med hueformet skal. Ancylus lever i rindende vand, Acroloxus i stillestående. Man ser også betegnelsen brugt om visse marine forgællesnegle, fx Capulus og Calyptraea.
Huesnegle, nogle ferskvandslungesnegle med hueformet skal. Ancylus lever i rindende vand, Acroloxus i stillestående. Man ser også betegnelsen brugt om visse marine forgællesnegle, fx Capulus og Calyptraea.
huesnegle), samt filtratorer som søanemoner, kalkrørsorme og rankefødder. Detritus- og/eller ådselædere, fx mange børsteorme, tanglopper, rejer, troldhummere og fisk, græsser sandsynligvis tillige på bakterierne. Der er kun få rovdyr: konksnegle, krabber og fisk. Endemisme og geologisk alder I 1996 kendtes
Huesnegles (Ancylus og Acroloxus) skal har ingen synlig spiralsnoning. Kappehulen, der hos andre snegle rummer gællen, er hos lungesneglene omdannet til en "lunge", dvs. at dens vægge er forsynet med et tæt net af fine blodkar, som kan optage ilt
den store sumpsnegl flodneritten og den få mm store dyndsnegl, der kan findes i uhyre store mængder både i ferskvand og i brakvand. Lungesneglene, hvortil hører bl.a. huesnegl, skivesnegl og mosesnegl, har ikke låg. Der er 26 arter i Danmark.
Det rige dyreliv ligner det, som kendes fra havets hydrotermiske væld, og er ligeledes baseret på bakterier; det omfatter vældorme (dog særegen slægt), kæmpemuslinger, huesnegle, troldhummere m.m., mens vældkrabber og rygerorme mangler. Også talrige sivedyr lever i symbiose med bakterier.
huesneglen (Ancylus) og forskellige døgnfluer, der skraber dem af sten og planter. Kiselalgerne er især talrige i lysåbne vandløb om foråret. Algerne sidder på sten, planter, gruspartikler og i de øverste mm af sandbunden. Selv i de reneste danske vandløb
(Naturen i Danmark)
huesnegl (Tectura testudinalis) og lille huesnegl (T. virginea), der bliver henholdsvis tre cm og en cm lange, gnaver alger af sten og skaller. På sten og skaller kan man også finde skallus, der er beslægtede med sneglene. Skallus har otte
(Naturen i Danmark)
huesneglen Ancylus fluviatilis, der også er strømlinet, karakteristisk for hurtigt strømmende vandløb (se figur 9-5). Hos slægten Rhithrogena, som tilhører den samme familie af døgnfluer som de ovenfor omtalte Ecdyonurus og Heptagenia, er nymfernes gæller omdannet til en primitiv
(Trap Danmark)
huesnegl, håret hvirvler, strømklobille, søklobille, vårfluen Brachycentrus maculatus og fluen Atherix ibis. Derudover har Uggerby Å en god ørredbestand, ligesom bæklampret og sandsynligvis også havlampret gyder i åen. Området øst for Uggerby Ås nedre løb blev fredet i 1964. Fredningen
(Naturen i Danmark)
huesneglen Ancylus er den gruppe, der rammes først. Årsagen er formentlig, at føden bestående af mikroalger skygges bort af okker. Klækningen af ørredæg er nedsat allerede ved et indhold på mellem 0,2 og 0,5 mg jern (målt som