huesvamp
Huesvamp, Mycena, slægt af bladhatte hørende til ridderhatfamilien; karakteristiske bl.a. ved deres små hatte på normalt ca. 1 cm. Der kendes mere end 80 danske arter, som lever saprotroft på alle slags døde planterester.
Huesvamp, Mycena, slægt af bladhatte hørende til ridderhatfamilien; karakteristiske bl.a. ved deres små hatte på normalt ca. 1 cm. Der kendes mere end 80 danske arter, som lever saprotroft på alle slags døde planterester.
Muskarin, (af (Amanita) muscaria og -in), muscarin, alkaloid med atropinlignende effekt; findes bl.a. i rød fluesvamp (Amanita muscaria), visse eksemplarer af skær huesvamp (Mycena pura-gruppen) og arter af trævlhat (Inocybe) og tragthat (Clitocybe). Se også svampeforgiftning.
Ridderhat, Tricholomataceae, familie af stilksporesvampe, der hovedsagelig omfatter arter af hvidsporede lamelsvampe. Blandt familiens store slægter finde man ridderhat, Tricholoma, fladhat, Collybia, bruskhat, Marasmius, og huesvamp, Mycena. Se også ægte ridderhat og bøgehat.
(Naturen i Danmark)
huesvamp – en af vore allermindste hatsvampe. På mere nedbrudt løv findes en række større hatsvampe med løv-fladhat, horngrå fladhat, knippe-fladhat og diverse tragthatte som nogle af de hyppigste. Alle er generalister, der også findes i andre skovtyper. På
(Naturen i Danmark)
huesvamp (Mycena bulbosa, Resinomycena saccharifera), og på mere omsat materiale mose-agerhat (Agrocybe elatella) og almindelig gulhat (Bolbitius titubans). Men det er især blandt skivesvampene, f.eks. frynseskiver og stilkskiver, at artsrigdommen er stor. Der er dog også mange kernesvampe og
(Naturen i Danmark)
huesvampe (A) og tragthatte, er specialister i at nedbryde dødt løv og ses i store flokke i skovbunden i fugtige efterårsperioder. Deres mycelier sammenvæver bladene eller nålene med et fint hvidligt spind, og det sammenvævede løv kan være helt afbleget
(Naturen i Danmark)
huesvamp er primære nedbrydere, der typisk etablerer sig med sporer efter, at træet er faldet, mens poret vathinde er en førnesvamp, der ofte etablerer sig vegetativt vha. myceliestrenge. Foto: J. Heilmann-Clausen. Ill.: Jørgen Strunge. Afsnit fortsætter her. Nedbrydning af
(Naturen i Danmark)
huesvampe og tragthatte således et tæt væv af afgrænsende mycelier, der hurtigt inficerer nedfaldne blade, nåle og kviste efter løvfald og vinterens storme. Disse svampe kan næsten sammenlignes med edderkopper, der spænder net ud for passivt at fange de insekter
(Naturen i Danmark)
huesvampe, der lever på dødt ved eller førne. Især i ældre fyrreskov har svampelivet mange lighedspunkter med den skandinaviske, og tætheden kan være større end i løvskov, men ikke artstallet. Boks Boks 17-2. Linnæa Linnæa er en lille skovbundsplante
(Naturen i Danmark)
huesvampe, der vokser bredsået på nåledækket, og arter af tragthat, der vokser i ringe og rækker på nåledækket. Andre karakterarter er f.eks. grå slimslør, rødbrun mælkehat og i yngre granplantager også kanelslørhat og stor ametysthat. Sidst på efteråret kan man