huguenot
Huguenot, protestant (calvinist) i Frankrig i 1500- og 1600-tallet, se huguenotter.
Huguenot, protestant (calvinist) i Frankrig i 1500- og 1600-tallet, se huguenotter.
er en grand opéra i fem akter af Giacomo Meyerbeer med libretto af Eugène Scribe og Émile Deschamps (1791-1871). Operaen, der under udarbejdelsen skiftede titel flere gange (bl.a. La St. Barthélemy og Léonore), blev uropført i Paris i 1836
Huguenots (Huguenotterne, 1836) til den store opera i Paris. Som Europas førende operakomponist var han 1842-48 musikdirektør i Berlin, hvor han skrev Ein Feldlager in Schlesien (1844). Tilbage i Paris fik han ny succes med Le Prophète (1849) og
huguenot udvandrede Daniel Marot i 1686 til Holland, hvor han arbejdede for Vilhelm 3., bl.a. med indretning af slottet Het Loo ved Apeldoorn og efter 1689 af Hampton Court Palace i England. I begge lande fik Daniel Marot stor betydning
Victor Hugo og Alfred de Vigny. Mest kendt blandt hans egne bidrag til scenekunsten er hans libretto (sammen med Eugène Scribe) til Giacomo Meyerbeers opera Les Huguenots (1836). Læs mere i Den Store Danske Frankrigs litteratur i 1800-tallet romantikken
Huguenots (Huguenotterne, 1836), Le Prophète (Profeten, 1849) og L'Africaine (Afrikanerinden, 1865). Særligt bemærkelsesværdig er Charles Gounods opera Faust, der 1859 blev uropført som opéra-comique, men som komponisten omarbejdede til en grand opéra 10 år senere. Også italienske komponister
huguenot-afstamning, og dens repertoire inspireret af Charles Perraults litterære eventyr. Selv Dorothea Viehmann havde fransk som modersmål og var ikke nogen fattig bondekone, men tværtimod en velhavende kroejer. Derfor er det tvivlsomt, om Kinder- und Hausmärchen er repræsentativ for
huguenot, der henter sin inspiration i Det Gamle Testamente. Hans hovedværk er La Semaine ou la Création du monde (1578), et vældigt epos (6000 vers) om Skabelsens første uge, der med sit dristige billedsprog og sin religiøse patos har øvet
huguenot. Deres religiøse modsætning til kirken og kongehuset (Katarina Medici og slægten Guise) blev samtidig et opgør mellem adelen og kongemagten. I 1559 vedtog huguenotterne en trosbekendelse og kirkeordning og var i 1559-1598 udsat for forfølgelser (se Bartholomæusnatten), hvilket
huguenot) til England, hvor han arbejdede som portrætmaler ved Karl 2.s hof. Herfra sendte han til Christian 5., som prøver på sin kunst, det fine, næsten intime selvportræt (Fredensborg) og det store repræsentative portræt af hertuginden af Portsmouth (Frederiksborg