humanist
Humanist, person, der er i besiddelse af humanistisk dannelse.
Humanist, person, der er i besiddelse af humanistisk dannelse.
humanister, som florentinerkøbmanden Cosimo Medici d.æ. samlede om sig i "Accademia Platonica". Uden for Italien levede store humanister med den samme konflikt mellem besindelse og handling i sig; gennem deres virke søgte de på forskellig vis at løse den
humanister Konrad Celtis, der var død kort forinden i Wien. Det kan ses som en hyldest til humanisten, som Dürer havde haft et tæt samarbejde med i årene forinden. I denne periode udførte Dürer nogle af sine betydeligste malerier, bl.a
humanister i 1300- og 1400-tallet. Deres middelalderbegreb var knyttet til sprog-, litteratur- og kunsthistorien, og de mente, at middelalderen inden for disse områder var en forfaldstid mellem antikken og deres egen tid. Middelalderbegrebet indgik ikke i humanisternes inddeling af
humanist og filolog. Efter studier 1503-07 i Paris, bl.a. hos Lefèvre d'Étaples, opholdt han sig 1511-26 i Basel, hvor han sluttede venskab med Erasmus af Rotterdam. Rhenanus hører til kredsen af alsaciske humanister, og han publicerede en
humanist. Han var uddannet ved universitetet i Rostock, og efter flere års ophold i udlandet, bl.a. hos den landflygtige Christian 2., bosatte han sig i sin fødeby, Malmø. Her praktiserede han en tid som læge, uden at det med sikkerhed
humanist, jurist og politiker. Wilibald Pirckheimer studerede i Italien, først i Padua siden i Pavia fra 1488-1495. Herefter levede han til sin død i Nürnberg, hvor han var ven med Albrecht Dürer og kredsen omkring humanisten Konrad Celtis og
humanist. Andrea Palladio, der især virkede i og omkring Vicenza og Venedig, regnes for højrenæssancens betydeligste arkitekt, hvis klassiske villa-, palads- og kirkebyggeri fik stor indflydelse på Vestens arkitektur. Sin humanistiske skoling og navnet Palladio (efter Pallas Athena) fik Andrea
humanisten Konrad Celtis, der både virkede ved universiteterne i Wien og Ingolstadt, ligesom Lucas Cranach arbejdede for humanisten Johannes Cuspinian (1473-1529) i Wien. Klosterreformer Samtidig var de store magtfulde klosterordener i området i gang med fornyende klosterreformer. De lod
humanist og lyriker. Petrarcas liv blev delt mellem Italien og Frankrig, og årsagen hertil var pavestatens flytning (1305) til Avignon, hvor han allerede som ung blev et prominent medlem af den kulturelle elite. Fra 1353 boede han fast i Norditalien