husfred – strafferetligt begreb
Husfred, begreb inden for strafferetten, se fredskrænkelse.
Husfred, begreb inden for strafferetten, se fredskrænkelse.
er en lille, lavtvoksende planteart i nældefamilien. Den er udbredt i den centrale, nordlige del af Middelhavsområdet, hovedsagelig i Italien og på omkringliggende øer. Den er populær som en hurtigtvoksende, bunddækkende stueplante med millimetersmå, ovale blade. Læs mere i Den
husfred, kvindefred, tingfred og kirkefred samt dekretet om, at en søster skulle arve halvt så meget som en bror, hvilket indebar en forbedring af kvindens status. Birger havde et godt forhold til kirken og styrkede ved reformer pavedømmets interesser til
husfreden borttog eller beskadigede hans ejendele, nedbrændte hans hus eller begik en forbrydelse rettet mod en eller flere personer; der kunne være tale om manddrab, tilføjelse af sår, frihedsberøvelse eller voldtægt. Bøden for hærværk var for hovedmandens vedkommende 40 mark
husfreden og tingfreden. Ligeledes var der fastsat en forhøjet straf, nemlig fyrretyvemarksbøder, for tilføjelse af sår eller hug i kirke eller på kirkegård. Brud på kirkefreden medførte tillige en kirkelig straf i henhold til kanonisk ret. I Christian 5.s
husfred (Soleirolia soleirolii), Laportea, nældetræ (Dendrocnide) og nælde (Urtica). Blomsterne er små og oftest enkønnede og sidder i kvast- eller rakleformede stande. Hanblomsternes som regel fire støvbærere sidder i spænd i knoppen og kaster pollenet ud, når blomsten åbner sig
bodemål omdannet til orbodemål. Dette gælder fx voldtægt, ildspåsættelse og drab med krænkelse af husfreden. Denne strafskærpelse må ses i sammenhæng med dels kongemagtens og dels kirkens ønsker om at sikre freden i samfundet og dels en afprivatisering af straf.
Husfreden kan krænkes gennem fremmedes indtrængen eller gennem deres nægtelse af at forlade fremmed grund (§ 264), ligesom den også kan krænkes ved udspioneren med kikkert eller ved fotografering (§ 264 a). Kommunikationsfreden kan krænkes ved at bryde andres breve, aflytte telefonsamtaler
(Dansk Biografisk Leksikon)
Husfred (s.m. Carl Markman), 1890 folkelivsbilledet Det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1895 Rosenborg og Natten til den 28de Juli (efter Fergus Hume), 1897 Kristen Bloks Ungdomsstreger (efter B. S. Ingemann), 1901 Thummelumsen og 1905 Byens Stolthed (begge s.m. Gustav Wied), 1908 lystspillet
(Danmarkshistorien)
husfred, gårdfred, plovfred og tingfred. Megen ufredelighed kunne dog blot skyldes de rejsendes ønske om natlogi, og igennem århundreder havde klostrene klaget over voldgæsteri. Derfor forlangte dronningen, at der skulle oprettes kroer for hver fjerde mil, en passende dagsrejse, og