husmår
Husmår, se mårfamilien.
Husmår, se mårfamilien.
(Dansk Pattedyratlas)
Husmår, Husmåren forekommer i hele landet bortset fra en række øer. Der har været en betydelig stigning i bestandstætheden. Fremgangen er især sket ved, at husmåren har spredt sig fra sine oprindelige tilholdssteder på gårde og i landsbyer til sommerhusområder
husmår og lækat på vore breddegrader og grisoner (Galictis vittata og G. cuja) i Syd- og Mellemamerika, har ry for at være blodtørstige dræbere. Det er dog kraftigt overdrevet. Man kender ganske vist eksempler på, at en husmår har raseret
husmår og ilder samt krager og husskader fanges med fælder, der skal være indrettet på en måde, så dyret ikke lemlæstes eller dræbes. Langt de fleste sættes op nær steder, hvor fasaner eller andet fjerkræ opdrættes, eller hvor ræve eller
husmåren. Ilderen er en dårlig klatrer og gør det sjældent, og i modsætning til husmåren lever den derfor normalt ikke på lofter. Det er meget sjældent, at mennesker føler sig generede af ilderen, medmindre man har høns, duer eller andre
husmår, foruden en række fuglearter med gråspurv, skovspurv, solsort, musvit og stær som de almindeligste. Danmark råder over et havområde på 104.000 km2 og et landareal på 43.000 km2. Man kan således sige, at to tredjedele af Danmark udgøres af
husmår 2.478 mårhund 7.999 Fuglevildt agerhøne 18.019 fasan 654.255 ringdue 129.885 tyrkerdue 1.994 gråand 386.355 atlingand 325 krikand 82.024 spidsand 4.264 pibeand 40.519 skeand 1.977 knarand 2.650 ederfugl 23.661 taffeland 697 troldand 4.063 bjergand 408 hvinand 5.385 havlit 965 sortand
husmår er dog effektive rottejægere, og også tamkatte kan tage et stort antal rotter. Rotter som skadedyr Levevisen i kloakker og på lossepladser er medvirkende til, at den brune rotte ses som en sundhedsrisiko for mennesket. Den bærer nemlig sygdomsfremkaldende
husmår (Martes foina) er blevet udråbt som "lystdræbere" under henvisning til det blodbad, deres besøg i et hønsehus kan udløse. Blodbadets omfang skyldes dog ikke en særlig dræberlyst hos rovdyrene, men byttedyrenes begrænsede flugtmuligheder. Med den stigende urbanisering og opdyrkning
(Dansk Pattedyratlas)
husmåren. Begge arter har en karakteristisk halsplet. Skovmårens halsplet er næsten altid udelt og er oftest gul eller orange, mens husmårens er tvedelt og hvidlig. Pelsen er tæt og fyldig med meget lange, chokoladebrune dækhår, som næsten helt dækker den