Østerbølle Oldtidsboplads
hustomter fra en landsby fra ældre romersk jernalder (100-t.). Der er fundet 16 huse, tre hytter og en brønd. Væggene ses som lave volde af græstørv. Ved den nordligste hustomt er der fundet en lille rest af agre indrammet
hustomter fra en landsby fra ældre romersk jernalder (100-t.). Der er fundet 16 huse, tre hytter og en brønd. Væggene ses som lave volde af græstørv. Ved den nordligste hustomt er der fundet en lille rest af agre indrammet
hustomter, der sandsynligvis repræsenterer successive faser af 1-2 gårde. Fundene vidner om omfattende produktion af flintredskaber og -dolke. 43 langhuse og 350 grubehuse, der kun delvis er samtidige, stammer fra yngre jernalder. Der er spor efter tekstilproduktion i ca
hustomter fra vikingetid samt jern-, bronze- og stenalder udgravet. Bornholms stenalder og bronzealder På Bornholm blev der kun opført få stendysser (3500-3300 f.v.t.), og enkelte er bevaret. Fra den efterfølgende tid stammer jættestuer, hvis kamre er mindre end i
hustomter blev undersøgt. Deres fordeling over et stort område vidner om talrige flytninger af én og samme bebyggelse inden for samme erhvervsområde. Klarest fremtræder den senere del af bebyggelsen, der kan beskrives som en landsby bestående af fem større og
hustomter fra yngre stenalder og ældre bronzealder ca. 2400-1000 f.Kr., udgravet mellem 1969 og 1992 ved Egehøj, Hemmed Kirke og Hemmed Plantage på det nordøstlige Djursland. Man kan her følge udviklingen fra stenalderens midtsulehus til højremshuset; skiftet skete ca
ulovlige anlægsarbejder. Et arkæologisk fundsted med hustomter fra middelalderen og fredede naturområder blev helt eller delvist ødelagt. Firmaet blev efterfølgende påbudt at genoprette naturen og føre øen tilbage til dens oprindelige tilstand. Læs mere i Den Store Danske Hesselø Fyr
hustomter er forøget med flere hundrede. De fleste stammer fra jernalderen, men der er også adskillige bronzealderhuse, og ved Holmegårde er udgravet hytter fra tragtbægerkulturen. Syd for bopladsen Torstorp Vesterby er fundet en gravplads med en kvindegrav og syv barnegrave
hustomter dateret til 1300-tallet. Bopladsen blev udgravet af Erik Holtved i 1944. Navnet Inuarfissuaq kan oversættes til 'det store manddrab'. Ifølge mundtlig overlevering er navnet opstået på grund af en voldelig konflikt, der siges at have involveret hele områdets
hustomter efter velbyggede, firkantede huse, cirka 12 m×4-5 m, og i Vestirland er afdækket velbevarede neolitiske marksystemer. Cirka 3500 f.v.t. begyndte man at opføre megalitgrave med stor variation, fra små enkle dysser til imponerende kæmpejættestuer. Blandt de tidlige
mur med en diameter på 127 m ses 88 radiært udlagte hustomter. De mange huse (gårde) viser, at borg og landsby i en usikker tid kunne forenes i en overordnet planløsning. Læs mere i Den Store Danske Eketorps Borg Öland