hvileenergi
Hvileenergi, se hvilemasse og relativitetsteori.
Hvileenergi, se hvilemasse og relativitetsteori.
hvileenergi, mc2. De relativistiske korrektioner til Bohrs atommodel, den såkaldte finstruktur, er af størrelsesordenen α4mc2. Det faktum, at kvanteelektrodynamikken giver en særdeles nøjagtig beskrivelse af atomernes spektre, er en konsekvens af, at α er så lille; herved bliver de såkaldte
ifølge ækvivalensen mellem masse og energi til genstandens bevægelsesenergi, mens hvilemassen svarer til genstandens hvileenergi. Forholdet mellem hvilemassen og den relativistiske masse er , hvor v er genstandens hastighed og c er lysets hastighed. Læs mere i Den Store Danske relativitetsteori
hvileenergi, som for elektron-positron-parret er 1,02 MeV. Hvis der er energi i overskud, deles den mellem partikel og antipartikel i form af kinetisk energi. Pardannelse forekommer, når fotonen vekselvirker med stof, dvs. når den møder det elektromagnetiske
og omdannes derved til et lyskvantum, hvis energi er større end summen af elektronens og positronens hvileenergi. Rekombination af elektroner og huller (dvs. ubesatte elektrontilstande) spiller en vigtig rolle for halvlederes fysiske egenskaber. Læs mere i Den Store Danske foton
hvileenergien, mens andet led er Newtons udtryk for bevægelsesenergien. Ved større hastigheder kommer der korrektioner hertil. Relativitetsteorien rummer den mulighed, at masse kan forvandles til energi og omvendt. Dette bekræftes dramatisk i specielt elementarpartikelfysiske eksperimenter, hvor partikler dannes og tilintetgøres