hvirvel – knogle
Hvirvel, (lat. vertebra), en af de knogler, hvoraf hvirveldyrenes (vertebraternes) rygsøjle, hvirvelsøjle, er opbygget. Se skelet.
Hvirvel, (lat. vertebra), en af de knogler, hvoraf hvirveldyrenes (vertebraternes) rygsøjle, hvirvelsøjle, er opbygget. Se skelet.
hvirvel er et strømningsmønster i en væske eller en gas. Hvirveldannelse kan fx iagttages, når vand strømmer ud af bunden af et badekar, hvor væskedelene udfører en roterende bevægelse omkring en lodret akse. I en simpel retlinjet strømhvirvel er væskehastigheden
hvirvel inde i selve gaderummet. Ved meget lave vindhastigheder under ca. 2 m/s er der ikke energi nok i vinden til at drive en hvirvel i gaderummet. Samtidig er udvekslingen af luft mellem gaderummet og luften over gaderummet generelt lille
hvirvels to endeflader er dybt konkave (amficøle) og rummer de mellemliggende partier af rygstrengen, der danner elastiske ledforbindelser mellem hvirvlerne. Hvert hvirvellegeme er sammenvokset med den tilhørende neuralbue, og i halepartiet er hvirvlerne yderligere udstyret med en hæmalbue, der omslutter
lave hastigheder øges vingens indfaldsvinkel, og derved dannes langs vingeforkanten en hvirvel, som væsentligt forøger deltavingens opdrift. Da en deltavinge kan være relativt tyk ved roden, kan den bygges strukturelt let og stærk. Læs mere i Den Store Danske flyvinge
hvirvel' og bryon 'rakle, mos'), slægt af flagellater inden for gulalgerne. Dinobryon danner grenede kolonier, og hver celle er omgivet af et tragtformet cellulosehylster. Den ernærer sig både ved fotosyntese og ved at æde bakterier. Der er adskillige arter, især
kreds, hvirvel'), rundbundet, åbent metal- eller keramikkar, som kan anbringes på et understel. Dinos blev i antikkens Grækenland anvendt som kogekar og blandingskar til vin. På vasemalerier ses en dinos ofte som væddeløbspræmie eller som vinbeholder i forbindelse med drikkegilder.
Evertebrata, (lat., af e- + vertebra led, hvirvel), hvirvelløse dyr.
hvirvel'), slægt af nøgne furealger med ca. 200 kendte arter, hvoraf de fleste forekommer i havet. Gymnodinium er en meget heterogen slægt, som omfatter både foto-, mixo- og heterotrofe arter, og den vil formentlig i fremtiden blive opsplittet i flere
hvirvel indeholder en rygmarvskanal, og er derudover sammen med ribbenene fæste for kroppens sidemuskler. Lemmerne er støttet af et akseskelet, der er kort og vifteformet i finner, mens det hos landdyr består af en serie langstrakte knogler. Lemmernes muskulatur fæster