hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr, invertebrater, fællesbetegnelse for alle de flercellede dyr, som ikke er hvirveldyr. Navnet dækker således over en ikke-naturlig (parafyletisk) gruppe (se kladisme). Se også dyr.
Hvirvelløse dyr, invertebrater, fællesbetegnelse for alle de flercellede dyr, som ikke er hvirveldyr. Navnet dækker således over en ikke-naturlig (parafyletisk) gruppe (se kladisme). Se også dyr.
hvirvelløse dyrs systematik eller oversigt over klasserne) og Histoire naturelle des animaux sans vertèbres (De hvirvelløse dyrs naturhistorie), hvis syv bind udkom 1815-22. Især sidstnævnte var en særlig stor videnskabelig bedrift, ikke mindst i betragtning af at han allerede
dyret som hos mange havlevende hvirvelløse dyr, er kønsvejene simple. Hos dyr med indre befrugtning kan til æggelederen være knyttet organer for opsamling og opbevaring af sæd (sperma) samt kirtler, der omgiver de befrugtede æg med æggehvide, slim eller skaller
Dyrene søger føde i havet og producerer guano i deres kolonier på øen. Ø og hav bliver derfor koblet sammen til ét system af disse dyrs import af organisk stof. I guano og ådsler af havdyr lever bakterier, svampe og en del hvirvelløse
hvirvelløse dyr har et kraftigt rødt eller sort pigment. Dette er muligvis en beskyttelse mod den stærke UV-stråling i stor højde. I 1992 fandt man, at der lever bakterier, encellede alger og hvirvelløse dyr dybt nede i Grønlands indlandsis
hvirvelløse dyr. Saharas dyreliv er mere artsfattigt, hvilket formodentlig hænger sammen med ørkenens relativt unge alder. Den afrotropiske fauna har mange fællestræk med den tropiske asiatiske fauna (fx elefanter og næsehorn). Visse afrikanske dyregrupper (fx karpelaks) har dog deres nærmeste
hvirvelløse dyr, fx insekter, kan overvintre helt frosne i længere tid. Disse dyr opbygger kuldebeskyttende (kryoprotektive) stoffer, som er forskellige sukkerstoffer (fx glukose) eller proteiner, før de fryser ned. Dyr, som overvintrer i frossen tilstand, kaldes frysetolerante i modsætning til
dyr, fra hvirvelløse dyr op til store pattedyr. Mindre bytte tygges normalt et par gange, før det sluges, mens større byttedyr gribes med de muskuløse kæber og trækkes på land, hvis det er store fisk, eller trækkes ned i vandet
dyr. Det findes hos visse hvirvelløse dyr, fx fladorme (planarier, ikter og bændelorme), mosdyr, visse ledorme (regnorme og igler), lungesnegle og krebsdyr (rurer). Især findes det hos dyr, som er snyltere, har beskeden bevægelsesevne eller er fastsiddende. En mulig fordel
dyr, der kan opsøge passende skjulesteder. Mange planktoniske dyr og fritsvømmende larver af bundlevende hvirvelløse dyr registrerer vha. oceller det lys, der om dagen ovenfra trænger ned gennem vandet, og stimuleres derved til at foretage døgnvandringer op og ned gennem