hvislelyd
Hvislelyd, se sibilant.
Hvislelyd, se sibilant.
f og s er fx hæmmelyde. De hæmmelyde, der dannes med en rille i tungebladet, har en særlig kraftig og højfrekvent hvislende støj. De kaldes sibilanter eller hvislelyde. Dansk s er en hvislelyd; f er det ikke. Se også frikativer.
hvislelyd) af denne /k/-lyd foran /i/- og /e/-lyd, således at c i den position i latin og i de forskellige romanske sprog derefter udtaltes som [ʧ], [ʦ] eller [s]. De græske bogstaver Θ, Φ og Ψ indgik aldrig
Assibilere, (af lat. ad- + sibilare pibe, hvisle), udtale med hvislelyd.
hvislelyd), men ved at det kan stå i bestemte stillinger i stavelsen og kombineres med visse andre konsonanter: i dansk kan s fx stå foran l (slå), men ikke foran r. Tilsvarende defineres de grammatiske kategorier ikke ved deres betydning
hvislelyd, rillehæmmelyd, sprogvidenskabelig betegnelse for en hæmmelyd, der artikuleres med tungespidsen og/eller tungebladet ved tænderne eller alveolarranden; se alveolarer. Når tungens sider hæves og hviler mod kindtændernes inderside, dannes der en fordybning i tungebladet langs tungens midterlinje. Ved passagen gennem
(Dansk Biografisk Leksikon)
hvislelydenes system, særlig i georgisk, armensk og lappisk, men denne tale, som blev trykt i universitetsfestskriftet, kom han på grund af sin sygdom ikke selv til at holde. Rask døde af tuberkulose. Årene efter hjemkomsten fra Indien 1823 havde ikke