hydrodynamisk
Hydrodynamisk, (se hydrodynamik), vedr. hydrodynamik.
Hydrodynamisk, (se hydrodynamik), vedr. hydrodynamik.
hydrodynamiske grundligninger beregne den temperaturforskel, hvor væsken sættes i bevægelse, og resultatet stemmer overens med den målte værdi. Forekomsten af strømruller er et eksempel på en hydrodynamisk instabilitet, der betegnes Rayleigh-Bénard-instabiliteten. Tilnærmede løsninger Hydrodynamikkens differentialligninger er ulineære. For
hydrodynamiske) transmission, der har vundet udbredelse. Forbrændingsmotorerne kunne i begyndelsen kun fremstilles med mindre effekter, ligesom det kun var muligt at benytte mekanisk transmission. De første skinnekøretøjer med forbrændingsmotorer var derfor lette motorvogne og små lokomotiver med begrænset anvendelse. Efter
hydrodynamiske arbejder bidrog Stokes til den matematiske teori for lys forstået som bølger i et kontinuert, elastisk medium, æteren. Han viste, imod den fremherskende opfattelse, at det var muligt at forene fiksstjerneaberrationen med hypotesen om, at Jorden trak æteren med
hydrodynamiske opdrift, der opstår, når fartøjets fart overskrider en vis tærskelværdi. Herved løftes fartøjet delvis ud af vandet og glider eller planer i modsætning til en deplacementsbåd. Yderligere fartforøgelse koster pga. den reducerede modstand væsentlig mindre maskinkraft end ved konventionelle
hydrodynamiske systemer. Normalt vil der i et hydraulisk system indgå komponenter som pumpe, rør, slanger, styreventiler og motor. Effekten i et hydraulisk system er produktet af trykket i væsken og væskens volumenstrøm. Den hydrauliske pumpe, der genererer volumenstrømmen under tryk
hydrodynamiske beskrivelse af en almindelig gas, blot tager den også højde for elektrostatiske og magnetiske kræfter gennem Maxwell-ligningerne. Fluidbeskrivelsen består af et sæt ligninger, som sammenknytter makroskopiske størrelser som plasmaets tryk, temperatur, tæthed, hastighed samt strømme og rumladninger. Ligningerne
Ponton, flydende legeme, som benyttes til at bære en konstruktion, fx en bro. Hydrodynamisk udformede pontoner anvendes som understel på mange søfly til landing på vand. Sådanne pontoner er i princippet opbygget som flyvemaskinekroppe af saltvandsbestandigt aluminium, krydsfiner eller glasfiber.
Prandtl-tal, (efter L. Prandtl), dimensionsløst mål for forholdet mellem diffusionskoefficienterne for hastighed og varme i hydrodynamiske systemer.
hydrodynamisk strømning (som en flydende væske) af de fundamentale partikler, kvarkerne . De fire eksperimenter ved RHIC offentliggjorde i 2004 en hvidbog (en samling af fire artikler i samme bind i Nuclear Physics fagtidsskriftet), der opsummerede de første afgørende resultater og