hydrogencarbonater
er forbindelser, der indeholder ionen HCO3—, fx natriumhydrogencarbonat, NaHCO3. Læs mere i Den Store Danske carbon (forbindelser)
er forbindelser, der indeholder ionen HCO3—, fx natriumhydrogencarbonat, NaHCO3. Læs mere i Den Store Danske carbon (forbindelser)
Hydrogencarbonat (HCO3-) fungerer som en stødpude, buffer, der dæmper pH-udsving. Hos en person med nedsat vejrtrækning mindskes udskillelsen af kuldioxid (CO2) via lungerne, og blodet bliver mere surt (pH falder), men forskellige mekanismer kan øge indholdet af hydrogencarbonat, således
og for kulhydraters og nogle aminosyrers vedkommende ved omdannelsen af pyruvat til acetylcoA. Den dannede kuldioxid er i ligevægt med kulsyre og hydrogencarbonat og transporteres med blodet til lungerne. Hydrogencarbonat er nødvendigt for vigtige processer som fx fedtsyresyntese og glukoneogenese.
hydrogencarbonat (HCO3-) som organisk stof, først og fremmest kulhydrat (fx cellulose). Den årlige primærproduktion, dvs. fotosyntese, udgør i dag 150 gigaton (Gt) organisk stof (1 gigaton = 1012 kg). En lignende mængde kulstof tilbageføres årlig til atmosfæren og havvandet gennem nedbrydning
hydrogencarbonater, forbindelser, der indeholder atomgruppen HCO3-, fx natriumhydrogencarbonat NaHCO3, kendt bl.a. som bagepulver. Se også carbon (forbindelser). Bicarbonater i organismen I organismen er HCO3- (bicarbonat) i ligevægt med CO2 (kuldioxid), der dannes ved en række stofskifteprocesser. Bicarbonat-kuldioxid-systemet bidrager
hydrogencarbonat og bundet til hæmoglobin og andre proteiner. De fysisk opløste blodgasser er i ligevægt med disse depoter, som er meget store i forhold til de opløste mængder, hvilket forklarer blodets særlige evne til at transportere blodgasser. I legemet indeholder
hydrogencarbonater (bicarbonater, tvekulsure salte) indeholdende ionen HCO3—, fx natriumhydrogencarbonat, NaHCO3, og carbonater (kulsure salte) indeholdende ionen CO32—, fx calciumcarbonat, CaCO3. Store carbonatforekomster findes i og ved alkaliske søer bl.a. i Nordamerika og i Afrika, hvor der findes store aflejringer af
hydrogencarbonat. I sur opløsning dannes cyansyre, der findes i to former, HOCN og HNCO. Cyansyre polymeriseres hurtigt til cyanursyre, H3O3C3N3, og det højpolymere stof cyamelid, der begge er tungtopløselige i vand. Cyansyre har en isomer form, HCNO, den eksplosive fulminsyre
og H+-ioner ud af cellen. Natriumioner har desuden afgørende betydning for opretholdelse af membranpotentialer og cellevolumen og for reguleringen af de intracellulære koncentrationer af klorid og hydrogencarbonat. Læs mere i Den Store Danske natrium natriumforbindelser natrium – natriumtal kalium – biokemi
pyrimidinbaserne cytosin, thymin og uracil i nukleinsyrer (se også nukleosider). Pyrimidinringsystemet dannes i organismen af glutamin, hydrogencarbonat og aspartat. Produktet er orotsyre, som kobles til vibrosefosfat; herfra kan pyrimidinerne dannes. Pyrimidiner nedbrydes og udskilles som kuldioxid, ammoniak og β-alanin.