hydrogenperoxid
Hydrogenperoxid, systematisk navn for brintoverilte; se også oxygen (forbindelser).
Hydrogenperoxid, systematisk navn for brintoverilte; se også oxygen (forbindelser).
er et oxidationsmiddel, der ved kontakt med organisk væv fraspalter ilt i en form, der er yderst aktiv og derfor øjeblikkeligt reagerer med stoffer, der lader sig ilte. Brintoverilte har en blegende virkning på farvestoffer. En 3 % vandig opløsning har
hydrogenperoxid (brintoverilte). I papirindustrien blev der tidligere brugt klor efterfulgt af en alkalisk ekstraktion, men mere miljøvenlige blegemidler som klordioxid, hydrogenperoxid og ren ilt i forskellige kombinationer har vundet frem. Endelig anvendes ozon, som produceres på stedet, ligesom der eksperimenteres
hydrogenperoxid. Ved denne hårfarvning dannes farven inde i hårstråene og kan derfor ikke vaskes væk. Den endelige farve ses først efter en virkningstid på 1/2-1 time. Blondering er blegning af håret. Blonderingsmidler indeholder ammoniumhydroxid og hydrogenperoxid. Ved blegningen nedbrydes hårets
hydrogenperoxid (H2O2), der bl.a. dannes i reaktioner katalyseret af oxidaser, superoxidanionen (O2-), der kan dannes ved alle typer af oxidationer med oxygen, samt hydroxylradikalet (OH∙), der dannes af H2O2 og O2-. Organismens forsvar mod disse forbindelser er dels enzymatiske reaktioner
hydrogenperoxid (brintoverilte) og i stigende omfang ved fremstilling af træcellulose, hvor tilsætning af små mængder antrakinon som katalysator letter adskillelsen af lignin og cellulose og dermed resulterer i forhøjet celluloseudbytte. Antrakinon, C6H4(CO)2C6H4, er en polyaromatisk forbindelse, der fremstilles
hydrogenperoxid (brintoverilte), H2O2, er typisk for uorganiske autoxidationsprocesser. Organiske stoffer Organiske stoffer reagerer med luftens ilt under dannelse af især peroxider ved en proces, der katalyseres af bl.a. lys og tungmetaller. I levnedsmidler giver fedtstoffers autoxidation anledning til harskning. Se
hydrogenperoxid, H2O2, (brintoverilte), og bariumsulfat. Bariumhydroxid, Ba(OH)2, opløst i vand er en stærk base. Opløsningen kaldes barytvand eller barythydrat. Med luftens carbondioxid dannes bariumcarbonat, BaCO3, der er tungtopløseligt. Bariumhydroxid anvendes derfor til analysebrug, når der skal anvendes en
Blondering, hårlysning, hvorved hårets naturlige farvestof melanin nedbrydes. Blonderingsmidler indeholder ammoniumhydroxid og hydrogenperoxid.
ved fotokemiske processer, fx bekæmpelsesmidlet lindan (hexaklorcyklohexan), der fremstilles ved fotoklorering af benzen. Nedbrydningen af miljøskadelige organiske forbindelser kan ske ved fotooxidation med ozon eller hydrogenperoxid som oxidationsmiddel og ved fotokatalytisk oxidation med ilt som oxidationsmiddel og titanoxid som katalysator.