hydroxid
Hydroxid, inden for kemi forbindelse af et metal med hydroxyl, se hydroxider.
Hydroxid, inden for kemi forbindelse af et metal med hydroxyl, se hydroxider.
Hydroxider, kemiske forbindelser, der indeholder oxygen og hydrogen i grupperingen OH i forbindelse med et metal. Typiske eksempler er natriumhydroxid, NaOH, ("kaustisk soda") og calciumhydroxid, Ca(OH)2, ("læsket kalk"). De fleste hydroxider er opløselige i vand, hvor de giver
hydroxider af de nævnte grundstoffer. Grundstoffernes oxider har egenskaber mellem oxider af alkalimetallerne og af de såkaldte jordarter, det vil sige metaller fra grupperne 3 og 4 i det periodiske system. De alkaliske jordartsmetallers oxider og hydroxider er ligesom alkalimetallernes
hydroxider, fx korund og gibbsit, findes aluminium i 6-koordination. Andre vigtige aluminiummineraler er fluoridet kryolit og sulfatet alunit. Geokemi Aluminium er et lithofilt grundstof, det vil sige at det er koncentreret i jordskorpen, hvor det indgår som en hovedbestanddel
hydroxider er alle adskilt i metalioner og hydroxidioner i vandig opløsning (fuldstændigt dissocieret) og betegnes derfor stærke baser. Karakteristisk er deres reaktion med syrer, som, hvis der anvendes en ækvivalent mængde stærk syre, fører til neutralisation (pH = 7). I modsætning
hydroxider, carbonater, sulfider, nitrider og silikater. Nogle chrommineraler har samme krystalstruktur som tilsvarende aluminiummineraler; det gælder fx eskolait, korund, α-Al2O3 og spinelgruppens mineraler. Den grønne farve i visse ædelsten som fx smaragd skyldes spormængder af chrom. Et højt indhold
hydroxider, hvis disse viser plasticitet, hærdner ved tørring eller brænding og er krystallinske. Samtidig vil kun fx finkornede kaolinitmineraler kunne kaldes lermineraler, de mere storkornede derimod ikke, da de er uden plastiske egenskaber. Lermineraler dannes ved fysisk og kemisk forvitring
hydroxider. Omtrent 1/3 af manganmineralerne er silikater. De fleste af silikaterne, fosfaterne, arsenaterne og sulfaterne, eller over halvdelen af manganmineralerne, indeholder OH-ioner eller H2O. Carbonater, oxider og hydroxider er ofte sekundært dannet fra silikater. Forekomst Mangan findes som sedimentære
er en ældre kemisk betegnelse for basisk. Ordet bruges stadigvæk, idet alkalier (hydroxider af alkalimetaller) opløst i vand hører til de mest anvendte stærke baser.
hydroxid under dannelse af brint. Europium danner to rækker af forbindelser med hhv. oxidationstrin +2 og +3. Således kendes såvel europium(II)klorid, EuCl2, som europium(III)klorid, EuCl3. Denne egenskab har medført anvendelse af europiumforbindelser som katalysatorer ved oxidation