hyldebær
Hyldebær, frugterne af hyld, en slægt i desmerurtfamilien. Hyldebær er stenfrugter, og frugter af visse arter er giftige, mens frugterne af almindelig hyld, Sambucus nigra, er rige på C-vitamin og anvendes til saft, vin og marmelade.
Hyldebær, frugterne af hyld, en slægt i desmerurtfamilien. Hyldebær er stenfrugter, og frugter af visse arter er giftige, mens frugterne af almindelig hyld, Sambucus nigra, er rige på C-vitamin og anvendes til saft, vin og marmelade.
hyldebær og senere i en skobutik. Han byggede fx en maskine til at adskille modne bær fra umodne, og han udviklede et redskab til at sprede særligt støv på en kost, så det blev lettere at feje. Oprindelig ønskede Skinner
hyldebær, solbær og jordbær. Planten lægekokleare (Cochlearia officinalis) blev tidligere kaldet for skørbugsurt på grund af det høje indhold af C-vitamin i dens blade. Kød-, mælke- og kornprodukter er derimod fattige på C-vitamin, og mangel kan stadig optræde
hyldebær, også flerfoldsfrugterne jordbær, brombær og hindbær lokker med både farve, duft og smag. Evolutionen af tilpasninger til dyrespredning har medført, at mange planter som en "belønning" for spredning af frugter og dermed frø har udviklet store, næringsrige frugter, og
hyldebær (Sambucus nigra), ingefær (Zingiber officinale), muskatnød (Myristica fragrans) og løg (arter af Allium). Humoralpatologien Den græske læge Hippokrates (ca. 460 f.v.t.-370 f.v.t.) opfattes ofte som forbilledet for den praktiske lægekunst og lægelige etik (bl.a. lægeløftet). På Hippokrates' tid
(Trap Danmark)
hyldebær), foll (følge), mol (møl), smor (smør) og toste (tørstig).Formen »han« blev brugt i stedet for »ham« ligesom i gammelt københavnsk og dele af Skåne: hun kunne inte forliges med han. Også udtalen køfte, køft (købte, købt) ved siden
(Trap Danmark)
hyldebær), mol (møl), smor (smør) og toste (tørstig). »Blive« kunne udtales bi:e og bøjedes bi’r, be’ (eller bew’), be:eð. Ligesom i ældre københavnsk brugte man han for »ham« og inte og inne for »ikke«: hun kunne inte
(Trap Danmark)
hyldebær og brombær. I skov. LanghøjSom navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de
(Trap Danmark)
hyldebær. RundhøjRundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede
(Danmarkshistorien)
hyldebær. Hedebyboerne levede under sammentrængte, fugtige og usunde forhold der var meget anderledes end vilkårene i samtidens landsbyer der prægedes af åben bebyggelse og mange store beboelsesrum. Forholdene forbedredes ikke af det meget store antal dyr der blev holdt i