hypercalcæmi
Hypercalcæmi, (af hyper- og calcium og gr. haima 'blod'), forhøjet indhold af calcium i blodet, fx ved sygdomme i biskjoldbruskkirtlen, se også calciumstofskiftet.
Hypercalcæmi, (af hyper- og calcium og gr. haima 'blod'), forhøjet indhold af calcium i blodet, fx ved sygdomme i biskjoldbruskkirtlen, se også calciumstofskiftet.
hypercalcæmi i spædbarnsalderen. Hypercalcæmien forsvinder i 9-18-månedersalderen. Børnene er udadvendte og taleglade. Williams' syndrom er livsvarigt, men symptomerne kan behandles med en kost med lavt kalkindhold, fysioterapi og taleundervisning. Syndromet blev beskrevet i 1961 af den newzealandske læge
hypercalcæmi) ses bl.a. ved forøget dannelse af biskjoldbruskkirtelhormon, forskellige kræftsygdomme i eller uden for skelettet, D- og A-vitaminforgiftning, visse bindevævssygdomme med øget dannelse af aktivt D-vitamin i det syge væv, forhøjet stofskifte, nedsat binyrebarkfunktion og behandling med lithium
vitamin kan medføre forgiftning med ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi). Symptomerne herpå er bl.a. træthed, kvalme og hovedpine. Indtagelse af større doser D-vitamin bør kun ske i samråd med en læge under hensyntagen til behov og evt. sygdom.