idealisering
Idealisering, (se idealisere), det at idealisere.
Idealisering, (se idealisere), det at idealisere.
idealisering anså Schiller nu i overensstemmelse med sin æstetiske teori og i modsætning til sin tidlige produktion som kunstens opgave. Ligesom Max Piccolomini i Wallenstein anskueliggør tragediens formål — "fremstilling af den moralske autonomi i lidelsen" — gør Maria det i Maria
idealisering af ungdom, hvilket især i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet sætter et normativt præg inden for flere områder. Ungdommelighed bliver således en generelt udbredt norm med appel langt ud over de unge selv, knyttet til
idealisering, mens det i andre perioder var den realistiske, individuelle skildring, der havde overtaget. I den græske kunsts arkaiske periode var opfattelsen af det nøgne menneske formaliseret i et symmetrisk og frontalt udtryk i både mands- og kvindestatuer (kuros og
idealiseringen af amatørismen dog samtidig for det olympiske, demokratiske ideal om, at alle skulle kunne deltage. Af Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) første amatørregler (1896) fremgik det bl.a., at man ikke måtte deltage "i nogen Præsentation eller Væddekamp for Betaling eller
idealisering af livet på landet, som det fx fremstår i A.B. "the Banjo" Patersons (1864-1941) ballader "Waltzing Mathilda" og "Manden fra Snowy River". Nationaldigteren Henry Lawson (1867-1922) er mere realistisk i sine satiriske vers og fine novellekunst, der
en idealisering, som dog ikke må overskride, hvad der er sandsynligt. Charles Batteux' store indflydelse var medvirkende til, at udtrykket "de skønne kunster" i sidste halvdel af 1700-t. blev den almindelige fællesbetegnelse for poesi, maleri, musik, skulptur og dans.
afslører, at guderne i virkeligheden er afdøde konger. Romanen skal forstås som Euhemeros' idealisering af det hellenistiske kongedømme og den dermed forbundne herskerkult snarere end som religionskritik. Alligevel har "euhemerisme" siden oldtiden været brugt som betegnelse for en rationalistisk mytefortolkning.
idealisering (dvs. nogle af de træk ved sjælelivet, som psykoanalysen kalder primærprocesser). Dette kan enten foregå fritflydende som i leg og intuition eller mere sammenhængende, helhedspræget og vurderende som kunstnerisk eller videnskabelig kreativitet. Fantaseren er ikke det samme som tænkning
idealisering og beundring af fortiden. I Fjerritslev Kirke ses dette i de mange arkitektoniske træk, der er lånt fra den romanske og gotiske kirkearkitektur. De romanske træk kan ses i de rundbuede vinduer og særligt i indgangspartiets dekorative detaljer. Over