idealisme
Idealisme har en klang af ideal og af noget ideelt. I daglig tale betegner ordet en moralsk og handlingsorienteret holdning i retning af at leve og virke for et ideal og at handle ud fra ideelle og uselviske motiver modsat
Idealisme har en klang af ideal og af noget ideelt. I daglig tale betegner ordet en moralsk og handlingsorienteret holdning i retning af at leve og virke for et ideal og at handle ud fra ideelle og uselviske motiver modsat
Idealisme I filosofisk forstand er idealisme i almindelighed blevet brugt om holdninger, der indebærer, at det åndelige, "tanken", har prioritet over det materielle, at dette kan reduceres til noget åndeligt (idealisme i ontologisk forstand), at det værende er tænkt eller
Idealismen Idealismen dominerede den internationale politikteori i perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig. Grundlaget var en tro på, at krig kunne undgås, hvis forhandlinger mellem stater var åbne og ærlige. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson, der ansporede til oprettelsen af
idealisme i almindelighed. Fra 1833 til sin død levede han som ensom særling i Frankfurt am Main. Med essaysamlingen Parerga und Paralipomena (1851) blev hans berømmelse grundlagt, og han nåede selv at se bøger om sin tankeverden udkomme. I sit
idealisme Maurras personificerer de konstante ultrakonservative dele af det politiske spektrum i Frankrig, der har haft større eller mindre indflydelse siden Den Anden Restauration 1815-1830, med højdepunkter under Napoleon 3., Dreyfus-affæren og Vichy-regimet. Uden at engagere sig
idealismen derfor nu afløst af mere realisme. Aftalen med Erdoğan (som de andre EU-lande efterfølgende tilsluttede sig) indebar, at de tyrkiske myndigheder skulle tilbageholde flygtninge og migranter, som var på vej til Europa via Tyrkiet. Til gengæld ville Tyrkiet
idealisme. I Appearance and Reality (1893) hævder han, at virkeligheden er det absolutte, et metafysisk begreb om verden som en altomfattende enhed, der ikke kan beskrives med begreber som tid, rum, årsag og bevægelse. Bradley angreb den engelske empirisme, liberalisme
idealisme, fordi han fandt den subjektiv. Tænkning forudsætter, at der er noget givet at tænke over, og dette givne må være en virkelighed, som vi umiddelbart kender til og er vis på. Denne vished er ikke et fornuftsanliggende, men er
Idealism" (1903) idealismen (der var udbredt i britisk filosofi sidst i 1800-tallet og beg. af 1900-tallet) med logisk-filosofiske analyser. Samme år udkom hovedværket Principia Ethica, hvori han kritiserede det, der siden er blevet kendt som den naturalistiske
idealisme. I det meste af 1790'erne virkede Hegel som huslærer, først i Bern, siden i Frankfurt. I sine skrifter 1790-1800 (de såkaldte "ungdomsskrifter", udgivet i 1907) behandler Hegel overvejende teologiske emner, men med tydeligt radikale politiske overtoner. Ungdomsskrifterne