ildspåsættelse
Ildspåsættelse, se brandstiftelse.
Ildspåsættelse, se brandstiftelse.
ildspåsættelse på hus, som blev begået skjult eller ved nattetide. Mens åbenlys ildspåsættelse kunne afgøres med bøder, medførte mordbrand dødsstraf. Mordbrand forelå også, selvom gerningsmanden ikke havde haft til hensigt at dræbe mennesker; i løbet af 1700-tallet blev mordbrand
ildspåsættelse, forvoldelse af ildebrand. Forsætlig brandstiftelse er strafbar efter Straffeloven § 181, hvis forholdet er rettet mod fremmed ejendom, eller hvis det tilsigtes at besvige brandforsikringen e.l. Straffeloven § 180 beskriver de alvorligste former for brandstiftelse som dem, hvor gerningsmanden indser, at
Pyromani, abnorm tilskyndelse til gentagen ildspåsættelse, ofte pga. en stærk ophidselse ved synet af ild og de dramatiske begivenheder, som ildebrand kan resultere i. Hos nogle pyromaner ledsages ildspåsættelse af seksuel ophidselse. Pyromani er oftest udtryk for svær personlighedsforstyrrelse.
ildspåsættelser, butiksplyndringer, smadrede butikker og biler. Efter kort tid, bl.a. gennem hurtig nyhedsspredning gennem sociale medier, bredte optøjerne sig til andre dele af London og en række andre større engelske byer. I alt fem mennesker blev dræbt og adskilligt flere
af naturlige årsager (lynnedslag, selvantændelse), tekniske årsager (kortslutning, overophedning), ved uforsigtighed eller som følge af ildspåsættelse. En brand kræver tilstedeværelse af både brændbart stof, tilstrækkelig ilt og tilstrækkelig høj temperatur, se brandslukning. Se også brandklassifikation, brandkøretøjer, brandmateriel, brandvæsen og håndslukningsredskaber.
ildspåsættelse, skibsforlis eller bortskaffelser. Tilsvarende forekommer der ofte en "overvurdering" ved opgørelsen af det skaderamtes værdi eller forsøg på at opnå forsikring på grundlag af bevidst afgivne urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, fx om helbredsforhold i personforsikring eller tidligere skadeudbetalinger
der fx kan omfatte: - Bevidst afgivelse af urigtige oplysninger - Bevidst fremkaldelse af forsikringsbegivenheden, fx ildspåsættelse af egne, forsikrede ting - Foregivelse af, at en forsikringsbegivenhed har fundet sted, fx fingeret indbrudstyveri - Bevidst krav på større erstatning, end forsikringsbegivenheden faktisk berettiger til.
ildspåsættelse. Fredløshed kunne også anvendes som tvangsmiddel over for modvillige skyldnere. Fredløshed medførte, at enhver kunne dræbe den fredløse uden at skulle bøde for det, og den fredløse kunne ikke længere være part i retsforhold, herunder optræde på tinge. Hans
gerningsmanden ikke vedstod – og hemmelig ildspåsættelse. I disse lande kan niddingsværket ses som en pendant til det danske orbodemål, gerninger der ikke kunne sones ved bodsbetaling, men medførte fredløshed. Læs mere i Den Store Danske Danmarks historie i middelalderen landskabslove