illusionistisk
Illusionistisk, (se illusion), vedr. illusion; vedr. illusionisme.
Illusionistisk, (se illusion), vedr. illusion; vedr. illusionisme.
illusionistisk naturalisme. De eneste bevarede tavlemalerier er de såkaldte Fayyum-portrætter fra Egypten, naturalistisk malede mumieportrætter, oftest udført som voksmaleri på træ; de kendes i stort tal fra 1.årh. til 300-t. e.Kr. . Af vægmalerier, der ofte efterligner tavlemalerier
Illusionistisk perspektiv I 1650 bosatte Carel Fabritius sig i Delft, og to år efter udførte han et illusionistisk maleri af en musikhandlers bod med den Nye Kirke i Delft i baggrunden. Dette lille aflange maleri måler kun 15,5 x
illusionistisk, for at skabe usædvanlige lysvirkninger og for at blande sfumato med en atmosfærebetonende farveholdning, der gav figurskildringen sanselighed. Ved disse kvaliteter foregreb hans maleri tendenser, der blev fremtrædende i barokmaleriet. Maleren, der antog sin fødebys navn, Correggio, kom i
illusionistiske loftsudsmykninger, fx sammen med Orazio Gentileschi i Casino delle Muse (1611-12). Claude Lorrain arbejdede i Tassis værksted i begyndelsen af 1620'erne. Agostino Tassi blev anklaget og fængslet 1612-13 for voldtægt mod kollegaens datter, den senere kendte
illusionistiske loftsmaleri, der synes at åbne sig mod himlen, en nyskabelse i tidens kunst. Livet igennem interesserede Andrea Mantegna sig for perspektivets muligheder, hvad der ses i fx Den døde Kristus (ca. 1480, Brera-museet, Milano), skildret i stærk forkortning
missionærvirksomhed (1691-94), hvor kirkerummet synes at fortsætte op i himlen, er et hovedværk i barokkens illusionistiske maleri. Fra 1702 virkede han i Wien, hvor han fik betydning for østrigsk rokokokunst. Andrea Pozzo skrev traktaten Perspectiva pictorum et architectorum (1693ff.).
illusionistisk udført ramme- og gesimsværk, båret af hermer og omgivet af nøgne ynglinge. Annibale Carracci var nyskabende i sine genremalerier med realistiske motiver, fx Bønnespiseren (ca. 1583-84, Galleria Colonna, Rom), og med sine heroiske landskaber, fx Landskab med flugten
illusionistiske udkig over Rom. Efter Rafaels død i 1520 blev han ledende arkitekt ved Peterskirken, dog uden at hans idéer blev udført. Blandt de mange værker, der tilskrives Peruzzi, er Palazzo Massimo alle Colonne i Rom (ca. 1535), et tidligt
illusionistisk gengivelse af perspektiver, hvori man placerede sindrige allegorier. En skarpere defineret og selvstændig balletscenografi træffer man i forbindelse med den etablerede dansekunst i 1600-tallets anden halvdel, hvor den italienske Bibiena-families opfindsomme og pragtbetonede perspektiviske scenebilleder markerede et