iltsvind
iltsvind falder koncentrationen til et så lavt niveau, at dyr og planter kan tage skade. I havvand er iltforholdene gode for fisk og smådyr, når der er opløst 8-10 mg ilt pr. l vand. Når koncentrationen er under 4 mg
iltsvind falder koncentrationen til et så lavt niveau, at dyr og planter kan tage skade. I havvand er iltforholdene gode for fisk og smådyr, når der er opløst 8-10 mg ilt pr. l vand. Når koncentrationen er under 4 mg
Iltsvind Iltsvind er et naturligt fænomen, som altid har forekommet i mange havområder på kloden. I Danmark er iltsvind et udbredt fænomen, som forekommer hvert år, og mange steder har der forekommet iltsvind igennem mange år også før de store
iltsvind i søer, fjorde og havet, som er forårsaget af døde planktonorganismer, der synker til bunden og bliver nedbrudt. Iltsvindet opstår, når iltforbruget er større end tilførslen af ilt. Der er en meget stor variation fra små iltsvind, der optræder
iltsvind. Det begynder, når tilførslen af ilt til bundlagene ikke kan følge med forbruget af ilt i bundlagene. Der er en glidende overgang mellem iltsvind, hvor iltindholdet i bundvandet er nær nul, og "bundvending", hvor gasser bobler op fra bunden
iltsvind. Også ude i det åbne Kattegat er der iltsvind. Her er vandet lagdelt med det tunge Nordsøvand i bunden og det lettere Østersøvand ovenpå. På grænsen mellem de to vandmasser virker springlaget som en barriere for det iltrige overfladevand
iltsvindene er ved at bliver færre og mindre voldsomme. Således var der i 2002 de hidtil kraftigste iltsvind, vi har observeret. Det er nødvendigt at have målinger over meget lange tidsrum, tidsserier, for tydeligt at kunne se udviklingen i miljøtilstanden
iltsvind. Når algemåtterne rådner i stille, varme perioder, opstår der udbredt iltsvind og en stank af svovlbrinte. Trådalgerne, kaldet fedtmøg, er til stor gene for bundgarnsfiskerne, da algerne filtres ind i garnene, nedsætter vandgennemstrømningen og medvirker til, at de fangne
iltsvind. Forureningen af vandløb var fra 1980'erne mange steder på retur, da spildevandet blev renset for organisk stof. Men der var stadig betydelige problemer i søer og fjorde, og selv i havet, som man tidligere havde ment kunne tåle
iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange døde alger. Fisk og andre dyr forsøger at flygte fra de steder, hvor ilten forsvinder, mens andre dyr, der ikke kan flytte sig, vil dø af mangel på
iltsvind dominerer myggelarver (Chironomus) og børsteorme (bl.a. Tubifex). De har et rødt hæmoglobin, som kan udnytte de meget små iltmængder i vandet. Ved totalt iltsvind dominerer forureningsindikatorer som fx rottehaler, som er larver af svirreflueslægten Eristalis. Med hovedet nede i