imaginære tal
er en anden betegnelse for komplekse tal. Er det komplekse tals realdel 0, altså af formen \(z = iy\), hvor \(y\) er reel, kaldes \(z\) et rent imaginært tal.
er en anden betegnelse for komplekse tal. Er det komplekse tals realdel 0, altså af formen \(z = iy\), hvor \(y\) er reel, kaldes \(z\) et rent imaginært tal.
tal er alle "huller" på tallinjen fyldt. Ved den videre udvidelse går man så uden for tallinjen: De komplekse tal svarer til punkterne i en plan, den komplekse plan. De nytilkomne tal kaldes imaginære. Ved udvidelsen opnås, at roduddragning altid
imaginære tal, og dens løsning, bølgefunktionen, bliver derfor i almindelighed en kompleks funktion af tiden og stedet, karakteriseret fx ved en numerisk værdi og en fasefaktor. Ligningen er lineær, således at de tilhørende bølgefunktioner kan overlejres og dermed frembringe interferenseffekter
tal, men man må give afkald på en fornuftig ordning. Ligningen \(z^2=-1\) har åbenbart to løsninger i den komplekse plan. Den ene, frit valgt, betegnes \(i\), den imaginære enhed. Tallene \(iy\) med reelt \(y\) kaldes rent imaginære. Et
taler en masse imaginære rabbinere i munden på hinanden, meningsfuldt hver for sig, men uden sammenhæng. Hver enkelt "svarer på et spørgsmål med et andet spørgsmål", kun digteren, som blander sig i snakken med prosadigte om kærlighed, tør formulere svar
imaginære enhed (se komplekse tal). Herefter var det nærliggende at indføre hele gruppen af hyperbolske funktioner begyndende med \[\cosh\varphi=\dfrac{e^{\varphi}+e^{-\varphi}}{2}\quad \text{og}\quad \sinh\varphi=\dfrac{e^{\varphi}-e^{-\varphi}}{2} .\] Endvidere kunne
tal, men kan være et vilkårligt reelt, imaginært eller komplekst tal. En klassisk ligning, der forbinder de fem grundlæggende matematiske konstanter \(0\), \(1\), \(\pi\) (pi), \(e\) (Eulers tal) og \(i\), sidstnævte den imaginære enhed, defineret som "kvadratroden af \(-1\)", er
taler om billeder mellem erindring og virkelighed. Den imaginære verden i hans bøger, bl.a. Le Port intérieur (1995), Des anges mineurs (1999), Dondog (2002), refererer til et moderne menneskes viden om kz-lejre, tortur og krigszoner og dets projektion heraf
tal, idet man da kan skrive en udvidet Ohms lov som U = ZI, hvor U er spænding, Z er impedans og I er strøm. Den komplekse størrelse Z kaldes kredsens impedans og måles som resistans i ohm (Ω). Z afhænger af vekselspændingens frekvens. En kreds, som indeholder en resistans R
imaginære er flettet ind i hinanden som uadskillelige elementer. Med Belle de jour (1967, Dagens skønhed) indledte Luis Buñuel den tredje og mest frodige del af sin karriere, nu igen i Frankrig. Han skabte en række overraskende værker, som ikke bare overgik hinanden ved deres originale påfund, men også åbnede