improvisator
Improvisator, (af it. improvvisatore), en, der har evnen til at improvisere.
Improvisator, (af it. improvvisatore), en, der har evnen til at improvisere.
Improvisatoren (1835) gjorde ham berømt, ville eventyrene gøre ham udødelig, de var det mest fuldendte, han havde skrevet. Men Andersen kommenterede: "Det synes jeg ikke". I 1830'erne skrev H.C. Andersen tre romaner: Improvisatoren, en kunstnerroman, der udspiller sig i
Improvisatoren (1835), Kun en Spillemand (1837), Lykke-Peer (1870), Hans Egede Schacks Phantasterne (1857), Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904), Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (1906-10) og Johs. V. Jensens Kongens Fald (1900-01). Oehlenschlägers skuespil har givet stof
Improvisatoren (1835) og En Digters Bazar (1842) er udsprunget af disse rejser. Hen mod slutningen af århundredet gennemførte Heinrich Schliemann sine berømte udgravninger af Troja og Mykene, og senere gravede Arthur Evans i Knossos. Industrialiseringen Industrialiseringen i 1800-tallet ændrede
sine fortolkninger af Johann Sebastian Bach og Ludwig van Beethoven. Som komponist dyrkedeEugen d'Albert især operaen, men hans værker, hvoriblandt Der Improvisator (1902, efter H.C. Andersens roman), har ikke bevaret deres levedygtighed; mest kendt er Tiefland (Lavlandet, Prag 1903).
et stort navn som improvisator, og han koncerterede flittigt, også i udlandet. Hans værker omfatter en symfoni, orgelmusik (bl.a. seks symfonier og seks fantasier), strygekvartetter, kantater og sange. Han var far til organisten og komponisten Gottfred Matthison-Hansen (1832-1909).
Improvisatoren gør ham berømt, så vil eventyrene gøre ham udødelig. Blandt Ørsteds egne poetiske forsøg er det mest kendte det store naturepos Luftskibet, der udkom i 1836 som en cyklus af digte i forskellige versformer. Læs mere i Den Store
Improvisatrice, (af it. improvvisatrice), kvindelig improvisator.
improvisatorer. I jazzsammenhæng har Jarrett spillet både bebop og fusion (med Miles Davis) og har haft egne ensembler med en meget personlig stil. Han er især kendt for sine Bach- og Sjostakovitj-tolkninger og for sin udforskning af jazzens standardrepertoire
improvisator på orgel og opnåede Ludvig 14.s protektion. Mens hun endnu virkede i tilknytning til hoffet, komponerede hun en opera og en ballet, men senere skabte hun musik i mere intime genrer, der rettede sig mod salonmusikalsk opførelse, bl.a