in vino veritas
In vino veritas er et ordsprog, der stammer fra antikken og bl.a. ses hos Platon i værket Symposion, 217 E. Udtrykket er brugt af Søren Kierkegaard som titel på første del af Stadier på Livets Vei (1845).
In vino veritas er et ordsprog, der stammer fra antikken og bl.a. ses hos Platon i værket Symposion, 217 E. Udtrykket er brugt af Søren Kierkegaard som titel på første del af Stadier på Livets Vei (1845).
In vino veritas". En Erindring efterfortalt af William Afham. Den lange "Forerindring" fastslår straks: "At erindre er ingenlunde identisk med at huske... Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse... Oldingen taber Hukommelsen... Men Erindringen er hans bedste Kraft, hans Trøst, der
In vino veritas", samles forskellige æstetikere til et drikkegilde for at tale om kvinden; dernæst træder assessor Wilhelm frem med traktaten "Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser", hvori han fører endnu et behjertet forsvar for den ægteskabelige lykke. I værkets tredje
(Dansk Biografisk Leksikon)
In vino veritas, Paris 1964 – Annales lit. de l'Univ. de Besancon 2. ser. LXIX. Henning Fenger i Scandinavica III, London, N.Y. 1964 1–16. Bradley R. Dewey sst. X, 1971 1–24. Hans Jørgen Svendsen i Indfaldsvinkler. Festskr. til
(Symbolleksikon)
In vino veritas”, 1845. I dansk sammenhæng kan nævnes Staffeldts digt “Liljen og Dugdraaben” (se dug) og Chr. Winthers digte Til Een, 1843ff, hvis centrale metafor er “Kjærlighedens Blomsterrige” (se rose). Dansk digtning med kærlighedsmotiver er naturligvis utallige, men nævnes
(Dansk Biografisk Leksikon)
In vino veritas) skulle have samme virkeligheds-grundlag i et af Kierkegaard arrangeret gilde. Bogen vakte stor opmærksomhed og debat hvor B. med held forsvarede sig mod bl.a. Hans Brix. Senere forskning har dog kastet tvivl over adskilligt i værket
(Symbolleksikon)
In vino veritas” (sandheden findes i vinen) hedder 1. del af Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, 1845, hvor en flok æstetikere under et drikkegilde i en nordsjællandsk skov diskuterer kvindens og forelskelsens væsen, som en parallel til det klassiske