inddæmningspolitik
er en betegnelse for USA's politik over for Sovjetunionen under den kolde krig. Se containment.
er en betegnelse for USA's politik over for Sovjetunionen under den kolde krig. Se containment.
inddæmningspolitik mod kommunismen i Asien, men også en australsk garanti mod et genoprustet Japan, som havde været tæt på at invadere Australien under 2. Verdenskrig. ANZUS rystedes i 1986, da New Zealands regering under David Lange forbød atombevæbnede skibe at
inddæmningspolitik, hovedtræk ved USA's politik over for Sovjetunionen under den kolde krig, nemlig at inddæmme unionens ekspansive tendenser. Idéerne bag containment blev i sommeren 1947 forklaret i en artikel i tidsskriftet Foreign Affairs af George F. Kennan, som var
inddæmningspolitik, den såkaldte containment, med integreringen af det vestlige samarbejde blev opfattet som en nødvendig reaktion herpå. Dette var den herskende teori indtil midten af 1960'erne. Den revisionistiske skole Den revisionistiske skole i midten af 1960'erne anlagde en
inddæmningspolitik, som kom til at udgøre grundlaget for USA's politik under den kolde krig. Særligt med Trumandoktrinen – en tale Truman holdt i Kongressen i 1947 – markerede præsidenten dette skift. Marshallplanen I 1948 blev Marshallplanen, opkaldt efter Trumans udenrigsminister, George
inddæmningspolitik (se containment). FN fordømmer Nordkoreas invasion På den baggrund tog USA initiativ til, at FN's Sikkerhedsråd den 27. juni 1950 fordømte Nordkoreas invasion og opfordrede medlemslandene til at intervenere på Sydkoreas side. Sovjetunionen var på det tidspunkt fraværende
inddæmningspolitik, der på amerikansk kaldes containment, var et hovedtræk ved amerikansk udenrigspolitik under den kolde krig. Den umiddelbare anledning til dette skifte, var Den Græske Borgerkrig og et voksende sovjetisk pres mod Tyrkiet. I talen til Kongressen proklamerer Truman blandt