indlyd
Indlyd er en sprogvidenskabelig betegnelse for konsonanters stilling mellem vokaler i samme ord, jf. de kursiverede konsonanter i ordet "beskrivelsen". Læs mere i Den Store Danske forlyd udlyd
Indlyd er en sprogvidenskabelig betegnelse for konsonanters stilling mellem vokaler i samme ord, jf. de kursiverede konsonanter i ordet "beskrivelsen". Læs mere i Den Store Danske forlyd udlyd
indlyd og udlyd oftest stemte, selv i distinkt tale. Stemtheden afgøres altså af de lydlige omgivelser. Dansk har i modsætning til de andre nordiske sprog — men i lighed med tysk og engelsk — forkortet de oprindelige lange konsonanter, fx l i
indlyd og udlyd. Det skrevne ord moderne kan læses dels som adjektivet (tøjet er) moderne med [d], dels som substantivet moderne (skifter) med [ð]. I enkelte ord, hvor stavelsesgrænsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx i sporadisk. d skrives
vokal såvel i ord som i stavelser. Man skelner mellem forlyd og absolut forlyd. I ordet smadre står m således i forlyd og s i absolut forlyd, mens r står i stavelseforlyd. Læs mere i Den Store Danske indlyd udlyd
indlyd og udlyd efter lang vokal. Det skrevne ord ager kan læses dels som aˈger (imperativ af verbet agere) med [g], dels som substantivet ˈager med [j]. Ordet dug står for to udtaler: [dug] og [duʔ(w)] (eller [duʔɣ]), men
indlyd og udlyd. Denne variation tilskrev Verner de oprindelige indoeuropæiske trykforhold, således at ustemte hæmmelyde blev stemte, medmindre den umiddelbart forudgående vokal var trykstærk, fx gotisk fadar 'far' og broþar 'bror', jf. ty. Vater og Bruder, over for oldindisk pitár
vokal dels i udlyd fx hæk, politik, dels i indlyd fx ækel, artikel, nellike. I udtalen er der således sammenfald mellem bække og begge, mukken 'det at mukke' og muggen, tikke og tigge. Også ck udtales [g], fx trick, checke.
udlyd, fx op, ketchup, og i indlyd, fx type, discipel. Der er sammenfald i udtalen af lap og lab, rippe og ribbe, moppe og mobbe. I forbindelsen ps i forlyd er p stumt i de fleste ord, fx pseudonym, psykologisk.
indlyd pote, kapitel, fatte, nytte. I endelsen -et udtales t dog [ð] eller regionalt [d], fx gulvet, elsket, fjollet. I en del ord fra fransk er finalt t stumt, fx debut, trikot, restaurant, temperament. Forbindelsen th følger samme regler som
fx helhest står [-l] således i stavelsesudlyd, [-sd] i ordudlyd og [-d] i absolut udlyd. Visse lydforandringer sker oftest i udlyd, fx overgang fra stemt til ustemt lukke- eller hæmmelyd i russisk. Læs mere i Den Store Danske forlyd indlyd