indo-
Indo-, (af gr. indos inder), indisk; vedr. Indien (el. India) el. indere (fx indologi).
Indo-, (af gr. indos inder), indisk; vedr. Indien (el. India) el. indere (fx indologi).
indo-uralske sprog er en foreslået sproglig storfamilie, der omfatter de indoeuropæiske og de uralske sprog. De sprogforskere, der regner jukagiriske sprog for beslægtet med de uralske, må nødvendigvis også inkludere denne sproggruppe i en større indo-uralsk familie. Sprogforskerne
Indo-vestpacifiske region, (1. led af gr. indos 'indisk, inder'), marin dyregeografisk region omfattende Det Indiske Ocean, inklusive Det Røde Hav og Den Persiske Golf, samt de varmere dele af det vestlige og centrale Stillehav.
er i snæver forstand det samme som indoeuropæisk sammenlignende sprogvidenskab, den videnskabsgren, der udforsker de indoeuropæiske sprogs slægtskab og historiske udvikling. I bred forstand betegner indoeuropæistik også det tværvidenskabelige studium af de forhistoriske indoeuropæeres kultur, levevilkår og vandringer; ud over
er en sprogæt, som tales i dele af Øst- og Sydøstasien, Tibet, Bhutan, Nepal, Ø- og Nordindien samt Nordpakistan. Ætten inddeles i en sinitisk og en tibeto-burmesisk sprogfamilie og overgås, målt i antallet af sprogbrugere, kun af indoeuropæisk. Sinitisk
indo-pacifiske koralrev hovedstore kolonier af røde kalkrør, der står i tætte knipper mindende om orgelpiber. Rørene består af sammenkittede skleritter. De bløde koraller, familien Alcyoniidae, danner skorpe- eller klumpformede, lappede kolonier, som består af en kraftigt udviklet gelé gennemsat
sociale rolle som kommunikationssystem. Hovedværker: Origines de la formation des noms en indo-européen (1935) med en grundlæggende analyse af den indoeuropæiske rods struktur, Le vocabulaire des institutions indo-européennes (1969) og Problèmes de linguistique générale I-II (1966, 1974).
indo- europæisk sprog) 1 *ói(h)nos ékas mi një heĩs ūnus hitotsu 2 *dwō(u) dvā(u) erku dy dýō duo futatsu 3 *tréjes tráyas erek' tre treĩs trēs mittsu 4 *kwétwores catvā̀ras č'ork' katër téttares quattuor yottsu
indo-vestpacifiske, der også omfatter den tropiske del af Det Indiske Ocean og mod øst inkluderer Hawaiiøerne; det er verdens største og mest artsrige havdyrsregion. Nord for ligger den japanske region, og længere mod nord og øst den aleutiske. På
indoeuropæiske sproggrene skulle afspejle det indoeuropæiske grundsprogs oprindelige struktur. Teorien, som uddybes i deres fælles tobindsværk Indo-European and the Indo-Europeans (1984), har ikke vundet udbredt anerkendelse, men har haft betydning ved at udfordre bestående opfattelser på deres svagheder.