indsætning
Indsætning, metode til at give emner af ikke-hærdbart stål et hårdt overfladelag. Det sker ved at øge kulstofindholdet i et tyndt overfladelag, hvorefter dette lag hærdes og anløbes. Resultatet er emner med en sej kerne og en hård og
Indsætning, metode til at give emner af ikke-hærdbart stål et hårdt overfladelag. Det sker ved at øge kulstofindholdet i et tyndt overfladelag, hvorefter dette lag hærdes og anløbes. Resultatet er emner med en sej kerne og en hård og
indsætning. Mens indsætning i princippet kan gennemføres på ethvert lavkulstofstål, benytter moderne industri sig især af kvalitetsstål med lave indhold af såvel kulstof (0,1-0,2%) som silicium (0,1-0,35%) og mangan (0,25-1%). Der kan
i en ovnatmosfære, der kan afgive kulstof og kvælstof. Derefter bratkøles der i olie, hvorved der opnås en hård og slidstærk overflade, 0,1-0,5 mm tyk. Metoden benyttes bl.a. til dele i kontormaskiner og måleapparater. Se også indsætning.
ind i stålet til et niveau på 0,6-0,7% C. Stængerne udsmededes til færdigvarer, eller de omsmeltedes i digler til kvalitetsstål. Især Sverige (Lesjöfors, Bofors) og England (Sheffield) var bekendt for cementstål af høj kvalitet. Se også indsætning.
indsætning af en anden i sit eget sted. Inden for strafferetten kan delegation få betydning for et eventuelt strafansvar, nemlig hvor der ved delegation sker overdragelse af myndighed, fx fra en virksomhedsleder til en ansat. Såfremt den ansatte er en
Forglødning, den første brænding af porcelæn og en del andre keramiske varer. Emnet brændes ved ca. 900 °C og opnår herved styrke til dekorering, glasering og indsætning i ovn til påfølgende brænding ved ca. 1400 °C.
indsætning af en rude i den gamle norddør samt ved ændret farvesætning af inventaret fik et lysere præg. Væggene er hvidkalkede, mens loftet er et lysegråt malet bjælkeloft. Kalkmalerier Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier af forskellig alder i koret
indsætning samt deformationshærdning, flammehærdning, induktionshærdning, modningshærdning, sejhærdning og trinhærdning. Hærdning har været kendt i 3000 år, lige så længe som man har arbejdet med stål. Da man indtil slutningen af 1800-t. kun disponerede over ulegerede kulstofstål, var det nødvendigt
Jack, (eng.), en stærkt sammentrængt elektrisk omskifter, der afbryder og slutter strøm ved indsætning og udtagning af en jackprop.
indsætning. Men den langt overvejende del af alt jern anvendtes i form af smedejern; det var det jern, der blev brugt til søm, hestesko, økser og beslag og til de fleste våben. Hærdet jern forblev undtagelsen — og er det også