industripolitik
Industripolitik, den del af erhvervspolitikken, der specifikt tager sigte på industrien. Se også EU (7.7. industripolitik).
Industripolitik, den del af erhvervspolitikken, der specifikt tager sigte på industrien. Se også EU (7.7. industripolitik).
industripolitik Handelspolitikken er også en del af EU's industripolitik. Ved at tænke protektionisme og strategisk handelspolitik ind i industripolitikken kan EU styrke de europæiske virksomheders position på det globale marked. Sammenkoblingen af industri- og handelspolitikken kan bedst illustreres med
Industripolitik Interessen for industripolitik i EF havde oprindelig sin baggrund i den såkaldte "amerikanske udfordring", som også var titlen på en bog af Jean-Jacques Servan-Schreiber, Le Défi américain (1967, da. Den amerikanske udfordring, 1968). Synspunktet var, at amerikanske
industripolitik, som sikrer en europæisk produktion med varer som elektroniske chips og adgang til såkaldte sjældne jordarter, som begge anvendes i forskellige former for højteknologisk produktion. EU er imidlertid generelt mindre bekymret for Kina, end USA er. Det dækker dels
industripolitik. Ved denne opmuntrede man til indenlandsk produktion af varer, der ellers måtte importeres. For at hjælpe opbygningen i gang beskyttedes den spæde industri mod udenlandsk konkurrence. Det har ved den førte politik vist sig vanskeligt for de lokalt fremstillede
industripolitik i 1950'erne. Olieforsyningen var i høj grad baseret på import, og efter energikrisen i 1973 iværksattes store energiprogrammer for at mindske olieafhængigheden. De største muligheder lå i udbygning af vandkraft, hvor Brasilien har nogle af verdens største potentialer
industripolitik, forskning, udenrigshandel og vigtige sektorer i økonomien. Flere lande, først og fremmest Rumænien, gik dog imod et sovjetisk forslag om "international socialistisk arbejdsdeling", dvs. regional specialisering. Organisationen var ikke overstatslig og udgjorde ikke et østeuropæisk fællesmarked på samme måde
offentligt ansatte og for levnedsmiddelarbejdere og den europæiske sektion af internationalen for kontor- og bankansatte. Europæiske fagsekretariater varetager lønmodtagernes interesser på brancheniveau i forbindelse med den europæiske integration. Blandt de vigtigste opgaver er koncernfagligt samarbejde, koordination på overenskomstområdet samt industripolitik.
industripolitik. Siden 1979 har mange industrier ligget stille eller kørt på reduceret kraft. I første omgang satsede man på små og mellemstore virksomheder med tilknytning til basarerne. Siden slutningen af 1980'erne er et privatiseringsprogram søgt gennemført, og aktier i
industripolitik tog kun i ringe grad hensyn til lokale interesser og miljø. Så sent som 1992 åbnedes første fase af et rensningsanlæg for Rigas kloakvand. Den stærke industrikoncentration i Rigaområdet medførte derfor en omfattende forurening af store og små vandløb