inertiens lov
Inertiens lov, fysisk lov, der udsiger, at en partikel, der ikke er påvirket af ydre kræfter (fri partikel), enten er i hvile eller bevæger sig ad en ret linje med konstant fart relativt til en iagttager, der befinder sig i
Inertiens lov, fysisk lov, der udsiger, at en partikel, der ikke er påvirket af ydre kræfter (fri partikel), enten er i hvile eller bevæger sig ad en ret linje med konstant fart relativt til en iagttager, der befinder sig i
lov er i den klassiske mekanik ensbetydende med Newtons 1. lov (inertiens lov). Bevarelsesloven for impulsen har dog et bredere gyldighedsområde end inertiens lov. En partikels impulsmoment med hensyn til et fast punkt O defineres som L = r×p, idet
lov (inertiens lov), hvorefter et legeme bevæger sig med konstant hastighed (uændret retning og fart), når det ikke er påvirket af ydre kræfter. Det følger heraf, at to vilkårlige inertialsystemer kun kan bevæge sig i forhold til hinanden i en
lov: Aktion er altid lige så stor som reaktion, men modsatrettet. Eller: To legemers indbyrdes påvirkninger er altid lige store og modsatrettede. Den 1. lov kaldes inertiens lov, og den 3. lov loven om aktion og reaktion. Loven om aktion
love. Den første er inertiens lov: En partikel, der ikke er påvirket af kræfter, bevæger sig med jævn hastighed. Newtons anden lov knytter accelerationen a af en partikel med masse m til den kraft F, hvormed den påvirkes, ved relationen
inertiens lov gælder. Enhver genstand, der er upåvirket af ydre kræfter, vil således i forhold til inertialsystemet bevæge sig jævnt og retlinjet. Inertialsystemer benyttes til at fastlægge rumtidskoordinater, dvs. sammenhørende værdier for position og tid, for begivenheder, fx sammenstød mellem
tilfredsstillende forklaring på kraftoverførslen. Først Aristoteleskommentatoren Filoponos indførte i 500-t. e.Kr. den såkaldte impetusteori, en forløber for inertiens lov, hvorefter det kastede legeme optager og gradvis afgiver kraften, indtil den naturlige bevægelse bliver den dominerende. Læs mere om mekanik.
inertiens lov gælder. I den specielle relativitetsteori antages det som et almindeligt princip (det såkaldte relativitetsprincip), at alle naturlove forbliver uforandrede i forskellige inertialsystemer. Fx skal de maxwellske ligninger for elektromagnetismen se ens ud, uanset hvilket bevæget inertialsystem der benyttes
aprioriske nødvendigheder, men hensigtsmæssige konventioner. På samme måde mente han, at fx inertiens lov i fysik er en konvention. Poincarés videnskabsteoretiske hovedværk er La Science et l'hypothèse (1902). Læs mere i Den Store Danske geometri topologi trelegemeproblemet optik positivisme
inertiens lov, der siden blev et grundprincip hos Isaac Newton. René Descartes, som bestemte den materielle verden som den udstrakte verden, identificerede rum og udstrækning og tillagde derved rummet genstandskarakter. Pierre Gassendi afviste tidligere opfattelser af rummet og opfattede dette