infinit verbum
Infinit verbum, inden for grammatik bøjningsform (af et verbum), der ikke kan stå som sætningsverbum; det modsatte af finit.
Infinit verbum, inden for grammatik bøjningsform (af et verbum), der ikke kan stå som sætningsverbum; det modsatte af finit.
infinit verbum sættes et tryksvagt objekt foran adverbiet i centralfeltet, fx så kender jeg hende ikke. I helsætninger med både finit og infinit verbum sættes et negativt led på adverbiets plads i centralfeltet: derfor havde han ingenting mærket; for ledsætninger
verbum subjekt adverbial infinit verbum objekt adverbial Måske har Egil - kendt Amerika på det tidspunkt Egil har - måske kendt Amerika på det tidspunkt Amerika har Egil måske kendt - på det tidspunkt På det tidspunkt har Egil måske kendt Amerika - Skemaet
Finit, begrænset; finit verbum (se verbum); det modsatte af infinit.
verbum vide — vidste — vidst. Modus (måde) Foruden med aktiv/passiv indgår tidsbøjningen af verberne i samspil med bøjningskategorien modus, der omfatter indikativ (fremsættende måde), optativ (ønskemåde) og imperativ (bydemåde). Verbalformer som kræver, tager, vil viser på én gang aktiv og nutid, former som krævedes og toges på én gang passiv og