inkvisitorisk
Inkvisitorisk, (af lat.), strengt undersøgende; forhørende; efterforskende.
Inkvisitorisk, (af lat.), strengt undersøgende; forhørende; efterforskende.
inkvisitoriske procesform har sit udspring i den katolske kirkes straffeproces i middelalderen, se inkvisitionen. Også i den verdslige strafferetspleje, bl.a. i Frankrig og Tyskland, vandt den inkvisitoriske proces indpas i slutningen af middelalderen, og i løbet af de følgende århundreder
inkvisitoriske proces; den forbedrede bevissystemet, men anerkendte samtidig tortur som led i opklaring af forbrydelser. Inden for strafferetten opstillede Carolina nye og fastere begreber om en række forbrydelser og anerkendte skyldprincippet som grundlag for at statuere strafferetligt ansvar. Læs mere
inkvisitorisk proces indført i dansk strafferetspleje. Den inkvisitoriske procesform opretholdtes, indtil Retsplejeloven trådte i kraft i 1919. Retsplejereformen Bestemmelserne i Grundloven af 1849 om offentlighed og mundtlighed i retsplejen, adskillelse af den udøvende og den dømmende magt samt nævningebehandling forudsatte
inkvisitoriske spørgsmål tvang kvantemekanikkens fortalere til at præcisere grundlaget og konsistensen. Berømt i denne forbindelse er diskussionerne mellem Einstein og Bohr i årene 1927 og 1930. Einstein foreslog sindrige tankeeksperimenter, som skulle kunne bestemme sted og impuls eller tilsvarende energi
(Danmarkshistorien)
inkvisitoriske princip, hvor dommeren overtog en sag og selv gennemførte den med afhøringer og opklaring og til sidst afsagde dommen. På ét område var Danske Lov en mildnelse. Den ophævede dødsstraffen for tyveri, men allerede i 1690 fandt regeringen, at
(Dansk litteraturs historie)
inkvisitoriske fundamentalisme. Helt tydeligt bliver omslaget i eventyret „Det høie Spil“ fra Eventyr og Fortællinger (1820). Det fremgår allerede tydeligt af en enkelt detalje. I De Underjordiske når Sigurd faktisk frem til Avalon, Fata Morganas ferige – eller skyhimmel – med udsigt
(Dansk litteraturs historie)
inkvisitorisk. „Min kone – har ikke sine tænder mere – hun låner sig frem“, er farmands afværgende svar. Replikskifter som dette og kvindens finurlige strikkemaskine er tydeligvis inspireret af Storm P. s mildere humor. Anderledes realistisk og politisk er Serbskij-Instituttet (opført
(Dansk litteraturs historie)
inkvisitorisk Rationalisme“. Hvad der dog klart og tydeligt skiller heretikerne fra surrealisterne, er overskridelsesæstetikken, som surrealisterne tilsluttede sig og perfektionerede, mens heretikerne blankt afviste den. Udadtil i samtiden stod tidsskriftet i et modsætningsforhold til tidsskriftet Dialog, der også var konciperet
(Dansk litteraturs historie)
inkvisitoriske spørgsmål med et „muligvis“, karakteriseres i enkle replikker, hvis pointe Friis udtrykker som sin livsvisdom: „De mere kloge narrer de mindre kloge“. Esmanns held som dramatiker skyldtes for en stor del, at han arbejdede på scenens betingelser. Han fik