inspirator
Inspirator, (af lat. inspiratus, af inspirare), en, der inspirerer til noget.
Inspirator, (af lat. inspiratus, af inspirare), en, der inspirerer til noget.
af. Hun havde afgørende indflydelse som forskningsleder og -inspirator. Agnete Munch-Petersen var bl.a. medforfatter og redaktør af Lærebog i biokemi, 1-5 (1964-68) og redaktør af en omfattende monografi, Metabolism of Nucleotides, Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms (1983).
inspirator for og medudgiver af store ordbøger mellem fransk og dansk sammen med Poul Høybye: Fransk-dansk ordbog (1997, 3. udgave); Dansk-fransk ordbog (1991, 4. udgave). De sprogvidenskabelige bidrag indrammedes af bidrag til fransk litteratur og idéhistorie, først hans
inspirator Erik Saties æstetik. Han fik sit gennembrud med Le Roi David (1921), det første af en række dramatiske oratorier, der også tæller Cris du monde (1930-31) og Jeanne d'Arc au bûcher (Jeanne d'Arc på bålet til
inspirator for den karolingiske renæssances lærde. Ved kirkemødet i Aachen i 836 omtales han således allerede som Venerabilis. Skt. Bonifatius, "Tysklands apostel", og Alcuin, lederen af hofskolen i Aachen, omtaler ham med respekt og ærbødighed. I 1899 fik han af
inspirator for den nye generation af tegnefilmskabere, fx Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Bent Barfods grafiske talent og visuelle fantasi afspejler sig både i frit fabulerende film som Ballet-Ballade (1962) og Hvem kom først — hønen eller ægget (1984) om
inspirator for Konrad Lorenz, men han introducerede også et helt nyt, semiotisk begrebsapparat i biologien. I 1963 foreslog T.A. Sebeok begrebet zoosemiotik som betegnelse for studiet af dyrs indbyrdes interaktion (etologi). Dermed indstiftedes den moderne biosemiotik, hvis essens er tolkningen
inspirator for nye strømninger i typografi og kunsthåndværk og dermed også i bogbindets stilhistorie (Arts and Crafts, Skønvirke), i Danmark med xylograf F. Hendriksen som hovedmand, allerede før Morris havde bevæget sig fra andre felter ind på bogens område. Danmark
inspirator. Den blev videreudviklet under Florentius Radewijns (d. 1420), og fra sit hjemsted spredte den sig hurtigt til nærliggende egne i Tyskland; i 1400-tallet tilhørte Thomas à Kempis bevægelsen. Udgangspunktet for den devotio moderna, den "moderne fromhed", der her
inspirator og foregangsmand for dansk og internationalt arbejde for bevaring og praktisk udnyttelse af træernes genetiske egenskaber, et emne, han behandlede i flere videnskabelige værker, bl.a. Genetics in Silviculture (1959). Syrach-Larsen var medstifter af Dansk Dendrologisk Forening, Skovhistorisk Selskab