instrumental
Instrumental, (af fr. instrumental, af lat. instrumentalis), udført ved hjælp af instrumenter; det modsatte af vokal.
Instrumental, (af fr. instrumental, af lat. instrumentalis), udført ved hjælp af instrumenter; det modsatte af vokal.
instrumental komposition eller sats, jf. kantate. Udviklingen af rent instrumentale genrer begyndte med renæssancens vokal-instrumentale dobbeltpraksis (betegnet da cantare o sonare, dvs. til at synge eller spille), instrumentale efterligninger af vokale genrer, fx canzona da sonar, og med udviklingen
instrumental, var tiltænkt gudstjenesten under en eller anden form; teatermusikken omfattede den musik, der blev skrevet for scenen; resten blev betegnet som kammermusik, uanset om den var instrumental eller vokal, eller om den var for små eller store besætninger. Stilen
instrumentale kræfter. På samme tid virkede Girolamo Frescobaldi som organist ved Peterskirken i Rom. Med sine fantasier, toccataer og ricercarer medvirkede han til at lægge grunden til baroktidens orgel- og cembalokunst, der bl.a. gennem hans elev Johann Jacob Froberger kom
instrumentale stemmer som i Giovanni Gabrielis motetsamling Sacræ Sinfoniæ (1597). I løbet af 1600-t. blev sinfonia betegnelsen for en instrumental indledning til en opera, et oratorium eller en kantate. Med Alessandro Scarlatti blev den italienske sinfonia kort før 1700 en
instrumentale understemmer. Fra 1500-t. foreligger en rig samling franske og nederlandske chansoner beregnet til ren vokal udførelse med imiterende stemmeføring og ofte frivole tekster. Med Clément Janequin kulminerer en udvikling med livlige rytmer og klare former, der inspirerede til
instrumentale, egnsprægede folkemusik voksede. Desuden blev folkeviserne brugt som led i skoleopdragelsen. Siden ca. 1950 har det nationalromantiske indhold i folkemusikken været stærkt kritiseret. Ved hjælp af båndoptager, radio og video har institutioner og private dokumenteret folkemusik som en levende
instrumentale, men komponeret samtidig med nogle af hans mest betydelige sange, bl.a. Kindertotenlieder og andre sange til Friedrich Rückerts udsøgte poesi. Det sungne ord vender tilbage i den 90 minutter lange 8. symfoni (1906) for otte solister, to blandede kor
instrumental type, "canzona sonata", som blev forløber for sonaten, og den vokale "canzona cantata", der efterhånden blev en selvstændig musikalsk udtryksform. Den italienske kantate, der altid omfatter en verdslig tekst, er ofte skrevet for en enkelt sangstemme ledsaget af basso
instrumentale og vokale ensembler; i det kongelige kapel spillede polske og udenlandske musikere, og repertoiret var internationalt. Mikołaj Gomółka (1535-91) gav med Melodier til et polsk psalter (trykt 1580) det første eksempel i polsk musikhistorie på kompositioner med udpræget