instrumentel
Instrumentel, (lat. instrument + fr.-ty. -el), som vedrører brug af instrumenter.
Instrumentel, (lat. instrument + fr.-ty. -el), som vedrører brug af instrumenter.
instrumentel med hensyn til at implementere ordoliberale ideer i den økonomiske integrationsproces. Alfred Müller-Armacks skriftlige arbejder var i høj grad tværvidenskabelige, hvor han ubesværet inddrog viden fra økonomi, sociologi, religionsvidenskab osv. i sine analyser. Han bevægede sig også ubesværet
instrumentel og institutionel Senere pragmatiske videnskabsteoretikere er blandt andre Richard Rorty og Susan Haack. De har hver især udviklet den pragmatiske videnskabsteori i forskellige retninger. Rorty brugte pragmatisme til at udfordre videnskabens, især naturvidenskabens, evne til at finde sandheden eller
som er nødvendige at udføre for alle mennesker, fx badning, påklædning og toiletbesøg. IADL (I står for instrumentel) omfatter mere sammensatte udadvendte aktiviteter, som er grundlæggende for at leve et uafhængigt liv i samfundet, som fx indkøb, tøjvask og husarbejde.
instrumentel aggression. Den opstår ikke som reaktion på negative påvirkninger og er heller ikke en spontan handletilbøjelighed, men snarere en måde at løse problemer på. Den er et middel til at opnå et mål af materiel eller social art ved
instrumentel og voldeligt. Samtidig indeholder krig altid en gensidighed, hvor to eller flere sider åbent kæmper en eksistentiel kamp for at få sin politiske vilje. Krig er derfor aldrig blot en enkelt handling, men en vekselvirkning – med volden som redskab
instrumentel funktion, dvs. tager sigte på at opnå eller ændre noget i samfundet, fx en politisk forening eller et andelsmejeri, og foreninger, hvis hovedvægt ligger på den ekspressive funktion, dvs. er rettet mod at opfylde medlemmernes behov for socialt samvær
instrumentel rationalitet. Her bygger Habermas videre på den funktionalistiske systemteori, som var udviklet af Talcott Parsons. Livsverdenen: kultur, samfund og personlighed Livsverdenen er heroverfor den meningsfulde verden, vi oplever at leve i. Det er et begreb, Habermas overtager fra den
instrumentel kontrol af omverdenen kom mennesket utilsigtet til at skabe ufrihed for sig selv ved at blive underlagt samme instrumentelle kontrol. Kritik af kulturindustri, materialisme og éndimensionalitet Andre problemer, som kritisk teori underkastede sin analyse i denne periode, var rødderne
instrumentel betydning. I 1800-t. var der således stor interesse for at finde frem til almene principper i bl.a. biologien, sociologien og psykologien, hvormed man kunne styre og kontrollere udviklingen i naturen, samfundet og menneskene. Denne holdning kom til at