insulinom
Insulinom, (af insulin og -om), insulinproducerende svulst, der kan medføre blodsukkerfald (hypoglykæmi); svulsten udgår oftest fra bugspytkirtlen.
Insulinom, (af insulin og -om), insulinproducerende svulst, der kan medføre blodsukkerfald (hypoglykæmi); svulsten udgår oftest fra bugspytkirtlen.
Svulsten, et insulinom, vil oftest være lokaliseret til bugspytkirtlen. Ved mistanke om et insulinom foretages forskellige funktionsprøver med blodprøvetagning samt CT-scanning. Lidelsen er sjælden og behandles med operation. Hypoglykæmi kan endvidere optræde ved nedsat funktion af hypofyse og binyrer.
insulinomer, frisætter relativt mere proinsulin, hvorfor måling af proinsulin i blodet kan bruges til at diagnosticere og lokalisere insulinomer. Insulin frisættes fra bugspytkirtlens betaceller til blodet, så snart energigivende stoffer fra føden er optaget i blodet. Stigning i koncentration af
insulinom er svulsten insulinproducerende, hvilket kan medføre fald i blodsukkeret. Ved de endnu sjældnere former, glukagonom og somatostatinom, produceres hhv. for meget glukagon og somatostatin. Diagnosen af disse sygdomme kan være meget vanskelig; de kan helbredes ved kirurgisk fjernelse af
insulinom (insulin) og gastrinom eller Zollinger-Ellisons syndrom (gastrin), VIPom eller Verner-Morrisons syndrom (vasoaktivt intestinalt polypeptid) og glukagonom (glukagon). MEN type IIa (Sipples syndrom) skyldes svulster i skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne og binyrerne, som medfører medullært thyreoideakarcinom (overproduktion af calcitonin), parathyreoideaadenom