intellektualistisk
Intellektualistisk, (se intellektualisme), vedr. intellektualisme.
Intellektualistisk, (se intellektualisme), vedr. intellektualisme.
intellektualistiske teologi. I første omgang søgte Brødrene af Fælleslivet derfor ikke tilknytning til klostrene, men indrettede egne huse, hvor de sammen kunne dyrke det religiøse liv uden at aflægge løfter eller opgive deres borgerlige erhverv. De søgte Guds nærvær gennem
intellektualistisk og optimistisk. Sokrates, Platon, Aristoteles og Epikur Sokrates mente således, at dyd — duelighed — er viden. Det vil sige, at viden om det gode medfører, at man gør det gode, og at den, der gør det gode, også bliver lykkelig
intellektualistisk; alle filosofiske områder, også logik, erkendelsesteori og fysik, søgtes inddraget under én systematisk helhed. Platons og Aristoteles' skoler fortsatte, men der opstod nye retninger: epikuræisme, stoicisme og skepticisme. Fælles for disse retninger er en reaktion imod Platon og Aristoteles
intellektualistisk kærlighedsdigtning, der forlener den elskede med en næsten helgenagtig status. Guinizzellis levned er ukendt, men under hans navn er bevaret omkring 20 digte, hvis vanskeligt tilgængelige karakter blev bebrejdet ham allerede af samtiden. Læs mere i Den Store Danske
intellektualistisk æstetik og blev højrehegelianismens første og fremmeste fortaler i Danmark. Men hans smag var vidt forskellig fra G.W.F. Hegels. Før mesteren leverede fragmenter af en æstetik, havde Heiberg udarbejdet et kunstfilosofisk system, hvor den højeste genre var den spekulative
intellektualistisk strømning i russisk åndsliv omkring midten af 1800-tallet. Betegnelsen "nihilister" bruges ofte synonymt med den revolutionære russiske organisation narodniki. Friedrich Nietzsche ser med sit berømte diktum "Gud er død" nihilismen som et historisk faktum. Læs mere i Den
intellektualistisk mystik. Han fremlægger sine synspunkter rationelt og argumenterende og henviser aldrig til den mystiske oplevelse som en sidste begrundelse, snarere som en opfordring til selvoplevelse. Først og fremmest gennem Augustin fik Plotin indirekte, men afgørende indflydelse på middelalderlig filosofi
intellektualistisk retning, således bl.a. i digtcyklen Aurora. Det niende mørke (1969), Det trettende stjernebilde (1977) og Nattsol (1992), hvor også et inderligt kærlighedsmotiv træder frem. Hans talrige essays, bl.a. Myten og den irrationelle fornuft, 1-2 (1977-80), behandler kritisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
intellektualistisk "folkelighed". Denne folkelighed kom til udtryk i B.s agitation for kulturel nivellering og demokratisme. Kunstnerisk mundede den ud i en antikunstnerisk holdning til fordel for "menigmand" hvis småborgerlige idyl B. lovpriste i et almenmenneskeligt og kosmisk perspektiv. Fra 1927 til