intelligensdefekt
Intelligensdefekt, se mental retardering.
Intelligensdefekt, se mental retardering.
rastløshed, kropsuro, omkringfaren og hyppige umotiverede aktivitetsskift. Tilstanden kan forårsages af neuroser, stress, intelligensdefekter eller hjerneskader. Hyperaktivitet er en hyppigt forekommende adfærdsforstyrrelse hos børn. I nogle tilfælde forekommer den sammen med udtalte opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet (hyperkinetisk syndrom). Se også ADHD.
intelligensdefekt hos svært psykisk handicappede. Ukritisk seksuel adfærd, der ofte står i kontrast til vedkommendes tidligere væremåde, forekommer ved sindslidelser, fx manier, paranoide tilstande mfl., samt ved visse hjerneskader og demenstilstande. Udækkede følelsesmæssige behov, der søges kompenseret ved øget seksuel
normalt seksualliv; nogle har dog lettere intelligensdefekt. Behandling med testosteron gives i nogle tilfælde som symptombehandling. Kromosomafvigelsen opstår som regel ved en forstyrret kønscelledeling, der medfører dannelse af en sæd- eller ægcelle med et ekstra X-kromosom, se genetiske sygdomme.
chrétien 'kristen', her om enfoldigt menneske, og -isme), særlig form for nedsat stofskifte (myksødem), der navnlig tidligere forekom i Alperne og andre bjergegne, hvor indtagelsen af jod er ringe. Sygdommen begynder i barnealderen med nedsat vækst og intelligensdefekt, se skjoldbruskkirtelsygdomme.
intelligensdefekt og skelettet med deformiteter, afhængigt af hvilken af hydrolaserne der er ramt. Lysosomale sygdomme er genetiske sygdomme, der oftest arves som autosomal recessiv arv. Behandlingen kan bestå i tilførsel af det manglende enzym, fx ved Gauchers sygdom, lægemidler, knogleoperationer
intelligensdefekt. Efter Straffeloven § 16, stk. 1 straffes lovovertrædere, der er mentalt retarderede i højere grad, ikke; dog kan der i henhold til Straffeloven § 68 blive tale om idømmelse af særforanstaltninger. Efter § 16, stk. 2 er udgangspunktet også straffrihed ved mental
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
intelligensdefekt. Mens forskningen i den første del af Margareta Mikkelsens 25-årige chefperiode mest sigtede mod at forfine præparationen af kromosomerne og udrede de kliniske følger af tabt eller overskydende kromosommateriale, kom det fragile X siden i fokus. I visse