intolerance
Intolerance, (af fr. intolérance), det at være intolerant; det modsatte af tolerance.
Intolerance, (af fr. intolérance), det at være intolerant; det modsatte af tolerance.
Intolerance (1916), der fortalte intolerancens historie, vekslende mellem fire fortællinger fra hver sin tidsalder. Filmens kolossale udstyr, især i scenerne fra det gamle Babylon, førte til store økonomiske tab, og Griffiths senere film var mere moderate. Han havde forladt Biograph
intolerance har altid tvunget mennesker på flugt. Allerede i antikken anbefalede især religiøse skrifter at beskytte disse mennesker. Europas turbulente historie har på forskellige tidspunkter ledt til, at både enkeltindivider og grupper er blevet fordrevet. I middelalderen opstod flygtningestrømme som
intolerance blev afvist af de fleste inden for den vestlige kultur. En følelse af international solidaritet bygget op omkring det enkelte menneskes værdighed vandt i stedet frem i form af fx humanitært hjælpearbejde. Det er dog ikke altid, at denne
intolerance. Med naturalistisk prægede romaner som Bondestudentar (1883, på dansk i 1885) og Mannfolk (1886) fremstod han som en vigtig repræsentant for det moderne gennembrud i Norge. Mere pessimistiske træk kom ind i hans digtning med dagbogsromanen Trætte Mænd (1891), en
intolerance, mangel på fleksibilitet m.v. (Theodor W. Adorno). Jürgen Habermas sætter autoritet over for viljesdannelse i en fri dialog, baseret på rationelle argumenter. Autoritet omfatter i politisk forstand lovlig magtudøvelse — til forskel fra faktisk. Den, der er i besiddelse af
intolerance som i Doña Perfecta (1876, dansk titel Fru Perfecta, 1895) og La familia de Léon Roch (1878, dansk titel Leon Roch, 1881). Efter den lyrisk-melankolske Marianela (1878) bevægede han sig over i en realistisk, Balzac-inspireret beskrivelse af
intolerance og politisk kynisme, gerne i forbindelse med festivaler som Documenta i Kassel og Wiener Festwochen. Schlingensief, der hidtil alt overvejende havde udviklet sine egne projekter, blev i 2004 indbudt til at sætte Richard Wagners Parsifal op i Bayreuth. Fra
intolerance og ydmygelse blev en publikumssucces og nomineret til en César du cinéma i tre kategorier. Men det var de to kriminalfilm, Garde à vue (1981, Mistænkt) og Mortelle randonnée (1983, Øjet), der for alvor gjorde ham kendt; førstnævnte film
intolerance og spænding mellem befolkningsgrupperne. Sidst i 1300-tallet besatte Genova Famagusta og afkrævede kongedømmet en årlig tribut. Fra 1426 måtte Cypern efter en egyptisk invasion også betale tribut til Egypten. Den alvorligste trussel mod kongerigets selvstændighed blev imidlertid Venedig