intro-
Intro-, latinsk præfiks med betydningen 'indad', se in-.
Intro-, latinsk præfiks med betydningen 'indad', se in-.
intro- og in-. Udvidede former af græsk ex-/ek- er exo-, ekto-, fx eksogam 'som gifter sig uden for (egen gruppe)', og ektoplasma 'en dannelse, der sidder yderst eller uden for noget', om lag i en celle og om tågelignende
intro-, der lægger vægt på retningen, fx introduktion 'indføring'. En-, der ligeledes assimileres, har samme betydning, fx enklise 'bøjen sig ind mod' og empati 'indføling'. Udvidede former af en- er endo- og ento(s)-, modsat ekso- og exo-, fx endogam
Introducere, (af lat. introducere bringe ind, føre ind (et sted), intro- + ducere føre, lede (et sted hen)), indføre (i et selskab, hos en person); indlede.
intro- og gradi 'gå'), introgressiv hybridisering, inden for evolutionsbiologien en krydsning mellem beslægtede arter med efterfølgende tilbagekrydsning til den ene af forældrearterne. Derved kan enkelte karakterer eller egenskaber i løbet af nogle generationer overføres fra en art til en anden
Introjicere, (af lat. intro- + jacere kaste), flytte psykisk energi fra et objekt og rette den mod den indre forestilling om det; sammenlign med internalisere.
Introjicere - sig, (af lat. intro- + jacere kaste), inkorporere; optage i sig.
Intromission, (af lat. intromittere sende ind, give adgang, intro- + mittere sende), indføring.
Intrors, (af lat. introrsus, af intro- + versus), inden for botanik om støvdrager, som åbner sig indad; det modsatte af ekstrors.
Introvertere, (af lat. introvertere, intro- + vertere vende), krænge indad.