ionisk
Ionisk, se jonisk.
Ionisk, se jonisk.
Det Ioniske Hav, se Det Joniske Hav.
Carbon-metalbindingen varierer fra ionisk, altså en egentlig carbanion som i fx calciumcarbid, CaC2, til covalent, som det sker i tetraethylbly, (C2H5)4Pb. Calciumcarbid anvendes til fremstilling af acetylen ved reaktion med vand, og tetraethylbly er et tilsætningsstof i benzin.
Ioniske og Ægæiske Haves kyster er der sværme af større og mindre øer. Den samlede kystlængde, der normalt opgøres til 40.000-60.000 km, illustrerer den stærke opdeling. Over store dele af Europa er der kun små afstande til en kyst
Ioniske Hav med den tyrkiske grænse. Der er jernbaneforbindelse fra Thessaloniki til Alexandropoulis, den tyrkiske grænse og videre til Bulgarien i nord. Øst for Alexandroupolis ligger amtets lufthavn med flyforbindelse til Athen. Evros blev indlemmet i Grækenland i 1913. Med
ioniske elektronkonfigurationer for at opnå en tilfredsstillende beskrivelse af bindingsforhold og elektronstruktur. Ligandfeltteori De fleste stærke kemiske bindinger er primært covalente. Dette gælder i særdeleshed organiske molekyler og i lidt mindre grad visse uorganiske forbindelser, som man kan karakterisere som
ioniske) søjleorden fra ca. 560 f.v.t. Her finder man den joniske kymation – en kvartstaf med et påmalet eller udskåret ”bladmotiv”, kaldt en æggestav, men formen sammenlignes også af og til med et (forstenet) søpindsvin. Herudover indeholder den doriske søjleorden også
ionisk bundne atomer er ca. 10-10 m, og det simpleste molekyle, H2 (dihydrogen), er således af denne størrelse. De største kendte molekyler indeholder millioner af atomer og har en udstrækning, som er tusinder af gange større. Det drejer sig
Ioniske Hav og Den Sicilianske Kanal. De største byer er regionshovedstaden Palermo samt Agrigento, Caltanissetta, Catania, Enna, Messina, Ragusa, Siracusa og Trapani; de ni byer er også administrationsbyer for regionens provinser med de samme navne. Siciliens landskab Øen er præget
ioniske digtformer. Han skrev både elegier og jamber dels om politiske emner som de gennemførte reformer, dels om almene menneskelige forhold som erotik, rigdom og fattigdom, lykke og ulykke. Et centralt tema er gudernes uundgåelige straf som gengæld for menneskers