iranske tæpper
Iranske tæpper, se persiske tæpper.
Iranske tæpper, se persiske tæpper.
iranske tæpper, eller den kan være kantet som i kaukasiske tæpper (fra bl.a. Daghestan); en tilspidset bue, som bæres af søjler, kendes fra bl.a. Tyrkiet (fx fra Ladik), hvor der er blevet fremstillet særlig mange bedetæpper. En saf eller saph
Kurdiske tæpper, fremstillet af kurdiske nomader, halvnomader og bofaste, viser meget store forskelle i både teknik og design. Betegnelsen dækker som oftest tæpper fra iransk Kurdistan, hvor der bl.a. fremstilles bidjartæpper og sennehtæpper.
iransk tæppekunst, signeret af Maqsud fra Kashan i 1539/40 (islamisk datering 946) og sandsynligvis fremstillet i Täbriz. Det store tæppe, der måler ca. 11,5 m × 5,3 m og er knyttet med uld på grundvæv af silke, blev fundet
Iransk islamisk kunsthåndværk Kunsthåndværket har i hele den islamiske periode været præget af meget høj kvalitet. Keramikken udvikledes i et utal af varierende former og farver både til brug for arkitekturudsmykning og som mindre genstande til brug og pynt. Tekstilkunsten vandt internationalt ry med bl.a. pragtfulde tæpper
iransk by 150 km vest for Teheran; 381.600 indb. (2011). Byen er omtalt første gang 300 f.Kr.; den var en vigtig by på de store øst-vest-gående handelsruter. I 1500-t. blev den hovedstad i Persien, før hoffet flyttede til Isfahan. Qazvin, som er kendt for både tæpper
iranske samfund, og efter den islamiske revolution 1978-79 opslog den islamiske republiks første leder, ayatollah Khomeini, sit hovedkvarter her. Byen rummer flere islamiske lærdomscentre og er desuden en vigtig handelsby og efter Teheran landets vigtigste jernbaneknudepunkt. I Qom blev der i 1930'erne påbegyndt en produktion af håndknyttede tæpper
Iranske Højland; den har jernbane til Teheran og er transitby for trafikken til Pakistan. Kerman har en lang, omtumlet historie, men er nu præget af den perifere beliggenhed i "Persiens tomme hjerte". Den blev grundlagt i 200-t. og blev i 900-t. hovedstad i et seldsjukisk rige; Kongemoskéen er
iranske i vest og de kinesiske i øst var fastboende byboere eller agerbrugere. I dag er nomadelivet i overvejende grad afløst af halvnomadisk eller fastboende levevis. Kirgiserne lever dog for en stor dels vedkommende stadig som nomader. De holder får, geder, yakokser og heste og benytter sig af græsningsområder i
iranske, indiske, græske og romerske manuskripter og et institut for studiet af antikke manuskripter. Byens undergrundsbane er fra Sovjettiden. Den blev beskadiget under det kraftige jordskælv i 1988, men er repareret og udvidet. På bjerget Tsisernakerberd lige uden for byen findes et monument, hvor der brænder en evig ild, tilegnet